Personlige grænser udvikles gennem hele livet, men starter fra den tidlige barndom. Det er derfor det er så vigtigt, at børn for lov at sige fra og bliver støttet i at udvikle sunde psykologiske grænser. Mennesker der selv har svage personlige grænser, har svært ved at lære børn hvordan man siger fra på en ordentlig måde og undgår overtrædelse af de personlige grænser. Overskrider forældrene grænser, vil barnet udvikle sig til at have svage grænser resten af livet – med mindre det gør noget problemet.
Hvad er personlige grænser?
Personlige grænser er der hvor noget andre gør eller siger, går fra at være positivt til at være ubehageligt. Det kan fx handle om fysiske grænser for nærhed, om psykiske grænser for hvad andre må blande sig i, eller seksuelle grænser for hvad man synes føles dejligt at deltage i. Grænser kan ændre sig i løbet af livet og det der føles rart den ene dag, kan måske være or meget den næste.
Personlige grænser er ofte noget andre ikke kan gætte sig til, og sociale normer og regler for god opførsel giver derfor mening at følge. Men vi må også selv fortælle hvor vores grænser går, for at kunne opnå gode relationer til andre mennesker.
9 tegn på svage personlige grænser:
Hvis du ser flere af disse tegn hos dig selv, er det en god ide at arbejde med din grænsesætning overfor andre mennesker. Du kan måske også blive god til at spotte svage personlige grænser hos andre, og støtte dem i at blive bedre til at sige fra. Det gør man blandt andet ved at tage positivt i mod når en person sætter grænser – I stedet for at gå i baglås og blive sur, eller forsøge at overtale alligevel.
- Udmattelse – udmattelsen kommer af at tage vare på alle andre, og helt glemme sig selv og sine behov. Rollen giver mening når man har små børn eller passer alvorligt syge, men i virkeligheden skal man aldrig gøre for andre hvad de kan gøre for sig selv. Det er en måde at holde andre nede på, så ingen vinder ved at man glemmer sine egne behov for at tage sig af andre. Grænseløse mennesker bliver nemt medafhængige og kommer til at udmatte sig selv voldsomt. Anerkendes anstrengelserne ikke, bliver det virkelig ubehageligt.
- Skyldfølelse – Skyldfølelsen er ud over hvad man er ansvarlig for. Det kan fx være man føler sig skyldig over noget en anden har gjort, men også blot over at være utilstrækkelig i forhold til at løse andres problemer eller holde dem lykkelige. Skyldfølelsen hvis man vitterlig har gjort noget galt, kan være nærmest traumatisk og dukke op i flashbacks eller tankerne ofte.
- Manglende selvfølelse – Kommer til at påtage sig roller som stammer fra andres behov, følelser eller meninger. Det sker for at passe ind i forhold til andre mennesker, og udvisker personligheden hos den ramte. Når forholdet til en anden slutter, kan det være meget svært at finde sig selv igen, hvis man er kommet til at “miste sig selv” undervejs.
- Svært ved at træffe beslutninger – Strækker sig ud over hvad hun har lyst til, og tager beslutninger ud fra hvad andre forventes at synes er det rigtige. Hun kan også have svært ved at vælge imellem flere forskellige valgmuligheder, fordi det er unaturligt at mærke efter hvad hun selv mærker behov for.
- Overskrider andres grænser – Har ikke et naturligt forhold til grænser i det hele taget og kommer til at føle sig udnyttet – hvilket igen kan føre til en følelse af at den anden har fortjent en ubehagelig opførsel fra hendes side.
- Passiv aggressivitet – Behovene er der selvom de ikke bliver udtalt på en konstruktiv måde, og så får den passiv aggressive opførsel frit spil. Uforløste behov og overskredne grænser føles ikke godt, men det er svært at blive rigtig vred. Så kommer det forkert ud og bliver patetisk kritisk og vredt overfor den anden. Nogle gange kan det godt være behov der er opstået i et andet forhold, som kommer ud som passiv aggressivitet over den forkerte person.
- Frygt for at blive forladt eller afvist – Den primære årsag til ikke at sige fra er frygt for at blive forladt, dømt eller skammet ud. Afvisninger er noget af det værste for en medafhængig person.
- Behagesyge – Giver efter for hvad hun selv har lyst til, fordi andre er vigtigere at tilfredsstille. Der er som regel altid en sekundær gevinst i form af annerkendelse og positive tilkendegivelser fra andre. Behagesyge gør personen meget sårbar overfor gaslighting og manipulation.
- Deler (for) meget – Stoler for tidligt på fremmede, eller deler for at få den anden til også at dele. Mangler en følelse af at skulle passe på sig selv, og kommer til at buse ud med alt for personlige oplysninger for tidligt. En usund partner vil kunne udnytte disse oplysninger.
Lær at sige fra i tide
For at slippe for ovenstående liste af symptomer på svage personlige grænser, kan du benytte dig af disse tips til at blive inde i dig selv, i stedet for hele tiden at være ovre i andres behov. Det handler med et enkelt ord om at være indrestyret.
- Gransk dine motiver for at handle som du gør. Undersøg fx hvorfor du meldte dig frivilligt til en opgave, selvom du ikke rigtig følte glæde ved den.
- Vær utilgængelig – Prøv fx ind i mellem at lade være med at tage telefonen når den ringer, svare på en email med det samme, eller svare på et spørgsmål du finder upassende. Læg mærke til, at dette kan give dig mere energi til at lave ting du har lyst til.
- Gå på dates med dig selv – hvis du nu ikke skal tage hensyn til en andens lyst, hvad kunne du så selv rigtig godt tænke dig at opleve? En tur i Botanisk Have, vil du se en særlig film, eller har du mest lyst til at høre en koncert? Valget er 100% dit alene! (dette kan være meget svært for en der ikke har lyttet til sig selv nogensinde før – I så fald må du prøve forskellige ting af, og mærke efter om du hygger idg med det).
- Diskuter ikke dine grænser – Især i starten vil nogle have svært ved at acceptere, at du ikke står til rådighed nu og her fx. Her er det vigtigt at stå kærligt fast, det handler ikke om at den anden ikke har ret til at bede dig om noget (det har de), men om din ret til ikke at være klar. Man kan godt sige fra på en venlig måde, uden at det kommer til at lyde overpædagogisk. Men lyder det overpædagogisk er det også ok – det er dig der øver dig på at lytte til dine egne behov, og dermed få mere overskud til at være der for andre når det er rigtig vigtigt (du beslutter hvornår det er rigtigt vigtigt).
- Behandl dig selv som din egen kæreste (mor eller far) – Den måde du normalt behandler andre kærligt, forstående og lyttende, er fremover den måde du bør behandle dig selv på.
- Prioriter dig selv først – Det kan være meget svært at lære, men det er faktisk sådan at du har hovedansvaret for at dine behov og lyster opfyldes. Vi kan ikke forvente af andre at de prioriterer os først, og det handler ikke om narcissisme, men om at være sit ansvar bevidst. På den måde bliver vi heller ikke vrede på andre hvis de ikke opfylder vores (især uudtalte) behov. De fleste kan godt se det er logisk når de tænker over det, men uden at tænke har man ofte en urealistisk forestilling om hvad vi kan forvente af hinanden. Øv dig på at lægge mærke til hvor du skal prioritere dig selv højere end andre.
Note: har du børn er det klart at din rolle er at prioritere dem meget meget højt, men husk den gammelkendte sandhed om, at vi skal tage iltmasken på selv, før vi assisterer børnene. Ellers kan vi dårligt være gode forbilleder eller passe ordentligt på vores børn.
