Depression kan manifestere sig på forskellige måder, men her er nogle almindelige tegn, der kan indikere, at en person kan lide af depression:
Tegn på depression
- Tristhed eller en følelse af tomhed i længere perioder
- Nedsat interesse eller glæde i aktiviteter, som normalt ville være behagelige
- Træthed eller mangel på energi, selv efter at have fået tilstrækkelig søvn
- Søvnforstyrrelser, såsom at have svært ved at falde i søvn eller vågne op tidligt om morgenen
- Svært ved at træffe beslutninger, koncentrere sig og huske ting
- Følelse af skyld, værdiløshed eller hjælpeløshed
- Nedsat appetit eller overspisning
- Irritabilitet eller rastløshed
- Tanker om døden eller selvmord
Det er vigtigt at bemærke, at disse symptomer kan være forskellige fra person til person og kan variere i sværhedsgrad. Hvis du eller en elsket lider af disse symptomer, kan det være en god ide at søge professionel hjælp fra en sundhedsperson.
1. Tristhed eller en følelse af tomhed
Tristhed eller en følelse af tomhed i længere perioder er en af de mest almindelige og kendte symptomer på depression. Det kan manifestere sig på forskellige måder, såsom følelsen af at være nedtrykt, kede af det eller simpelthen trist, og det kan vare i flere uger eller endda måneder.
Forskning har vist, at tristhed eller følelsen af tomhed kan være forbundet med en reduceret aktivitet i de dele af hjernen, der styrer humør og følelser. Dette kan føre til en forværring af depressionssymptomerne og forværre den samlede livskvalitet.
Desuden kan tristhed eller følelsen af tomhed også være forbundet med en række andre faktorer, såsom personlige tab, negative livsbegivenheder, kronisk stress og andre psykiske eller fysiske helbredsproblemer. Disse faktorer kan øge risikoen for at udvikle depression eller forværre eksisterende depressionssymptomer.
For at diagnosticere depression skal tristhed eller følelsen af tomhed være til stede i mindst to uger, og det skal være kombineret med mindst fire andre symptomer på depression. Behandlingen af denne symptomgruppe kan omfatte antidepressiv medicin og psykoterapi, såsom kognitiv adfærdsterapi, som kan hjælpe med at håndtere og overvinde de negative tanker og følelser, der kan føre til tristhed og tomhed.
2. Træthed eller mangel på energi
Træthed eller mangel på energi, selv efter at have fået tilstrækkelig søvn, er et andet vigtigt symptom på depression. Det kan manifestere sig som en følelse af at være træt hele tiden, mangel på energi og motivation til at udføre daglige opgaver og en følelse af at være udmattet selv efter hvile og søvn.
Forskning har vist, at træthed og mangel på energi kan være forbundet med en reduktion i hjernens aktivitet og en ændring i neurotransmittere, der påvirker humør, søvn og energi. Derudover kan stress også bidrage til træthed og mangel på energi ved at aktivere kroppens kamp-eller-flugt-respons, hvilket kan forårsage en øget produktion af stresshormoner og en nedgang i energiniveauet.
Træthed og mangel på energi kan have en negativ indvirkning på en persons livskvalitet, da det kan føre til en manglende evne til at udføre daglige opgaver og øge risikoen for social isolation og andre mentale og fysiske sundhedsproblemer.
Behandling af træthed og mangel på energi kan omfatte antidepressiv medicin, psykoterapi og livsstilsændringer. En sund livsstil, der inkluderer regelmæssig motion, sund kost og tilstrækkelig hvile kan også hjælpe med at reducere træthed og øge energiniveauet. Endvidere kan teknikker som meditation og afslapningstræning også være effektive i at håndtere stress og reducere træthed og mangel på energi.
3. Nedsat interesse eller glæde i aktiviteter
Nedsat interesse eller glæde i aktiviteter, som normalt ville være behagelige, er et andet fælles symptom på depression. Det kan også kaldes anhedoni, som er en manglende evne til at opleve glæde eller nydelse fra aktiviteter, der normalt ville være givende eller sjove.
Nedsat interesse eller glæde kan skyldes en nedsat aktivitet i de dele af hjernen, der er ansvarlige for motivation, belønning og glæde, såsom basal ganglia og præfrontal cortex. Forskning har også antydet, at nedsat interesse og glæde kan være relateret til en dysfunktion i neurotransmitterne dopamin og serotonin, som spiller en vigtig rolle i reguleringen af humør og motivation.
Mange mennesker med depression kan opleve nedsat interesse eller glæde i aktiviteter, der normalt ville give dem glæde eller tilfredshed. Dette kan føre til social isolation, fordi de måske undgår sociale situationer og hobbyer, der engang var vigtige for dem. Det kan også føre til problemer på arbejdspladsen eller i skolen, da det kan være svært at finde motivation og engagement til at udføre daglige opgaver.
4. Søvnforstyrrelser
Søvnforstyrrelser er også et almindelig symptom på depression. Personer, der lider af depression, kan opleve problemer med at falde i søvn, sove for lidt eller vågne op tidligt om morgenen. Disse søvnforstyrrelser kan have en betydelig indvirkning på en persons daglige funktion og livskvalitet.
Forskning har vist, at søvnforstyrrelser og depression er tæt forbundet. Søvnforstyrrelser kan forværre symptomerne på depression og kan også øge risikoen for tilbagefald. Omvendt kan behandling af søvnforstyrrelser hjælpe med at forbedre symptomerne på depression.
Behandling af søvnforstyrrelser kan omfatte en kombination af farmakologiske og ikke-farmakologiske tilgange. Antidepressiv medicin kan hjælpe med at regulere søvnen og forbedre humøret, mens søvnhygiejneteknikker, såsom at etablere en fast søvnrutine, undgå koffein- og alkoholindtagelse om aftenen og skabe et afslappende sovemiljø, kan også være effektive til at forbedre søvnkvaliteten.
Psykoedukation om sund søvnhygiejne og adfærdsterapi kan også hjælpe med at reducere symptomerne på depression og forbedre søvnkvaliteten. Endvidere kan teknikker som mindfulness og afspænding også hjælpe med at reducere stress og angst og forbedre søvnkvaliteten.
5. Svært ved at træffe beslutninger, koncentrere og eller huske ting
Svært ved at træffe beslutninger, koncentrere sig eller huske ting er yderligere symptomer på depression, som kan have en betydelig indvirkning på en persons daglige funktion. Personer, der lider af depression, kan opleve problemer med at koncentrere sig eller tage beslutninger, selv om opgaverne er enkle eller rutineprægede. Dette kan føre til problemer på arbejdspladsen, i skolen eller i andre sociale og personlige forhold.
Personer med depression kan også opleve hukommelsesproblemer, hvor de har svært ved at huske ting eller opretholde koncentrationen på en opgave i en længere periode. Dette kan også manifestere sig som en manglende evne til at lære nye ting eller huske tidligere lært information.
Forskning tyder på, at disse symptomer kan skyldes ændringer i hjernens funktion og struktur i områder, der er ansvarlige for opmærksomhed, hukommelse og beslutningstagning. Nedsat niveau af visse neurotransmittere, som serotonin og noradrenalin, kan også påvirke disse kognitive funktioner og føre til kognitive symptomer.
Behandling af kognitive symptomer kan omfatte antidepressiva og psykoterapi, som kan forbedre neurotransmitterfunktion og tackle de underliggende årsager til depressionen. Endvidere kan teknikker som kognitiv adfærdsterapi og mindfulness også hjælpe med at forbedre kognitive funktioner og reducere symptomerne på depression. Til sidst kan en sund livsstil, der inkluderer regelmæssig motion og god søvnhygiejne, også have en positiv indvirkning på kognitive funktioner og symptomer på depression.
6. Følelse af skyld, værdiløshed eller hjælpeløshed
Følelse af skyld, værdiløshed eller hjælpeløshed er også almindelige symptomer på depression. Disse følelser kan være intense og vedvarende og kan påvirke en persons selvværd og livskvalitet negativt.
Personer med depression kan opleve en følelse af skyld og skam over ting, som de ikke har kontrol over eller ikke kan ændre på. De kan også føle sig værdiløse og ubrugelige, selv når de udfører opgaver, der normalt ville give dem en følelse af opfyldelse. Disse følelser kan også føre til en følelse af hjælpeløshed og håbløshed, som kan gøre det svært at finde motivation til at tackle daglige opgaver eller søge hjælp til at håndtere depressionen.
Forskning har vist, at disse følelser kan skyldes en kombination af biologiske, psykologiske og sociale faktorer, herunder ændringer i hjernens funktion og struktur, tidligere traumatiske oplevelser, manglende støtte fra sociale netværk og stressende livsbegivenheder.
Behandling af følelser af skyld, værdiløshed eller hjælpeløshed kan omfatte psykoterapi, såsom kognitiv adfærdsterapi og acceptance og commitment-terapi, som kan hjælpe med at tackle negative tankemønstre og øge selvværdet og selvaccepten. Antidepressiva kan ligeledes være effektive i at reducere disse følelser og forbedre humøret. Endelig kan en sund livsstil, der inkluderer regelmæssig motion, en sund kost og tilstrækkelig hvile, også have en positiv indvirkning på følelser af skyld, værdiløshed og hjælpeløshed.
7. Nedsat appetit eller overspisning
Nedsat appetit eller overspisning er også almindelige symptomer på depression. Nogle mennesker kan opleve et tab af appetit og tabe sig, mens andre kan opleve en øget appetit og overspisning, som kan føre til vægtøgning. Disse symptomer kan have en negativ indvirkning på en persons fysiske sundhed og livskvalitet.
Forskning har vist, at nedsat appetit og overspisning kan skyldes en kombination af biologiske, psykologiske og sociale faktorer. Hormonelle ubalancer i hjernen, såsom nedsat produktion af serotonin og dopamin, kan påvirke appetitten og føre til ændringer i spisemønstre. Psykologisk stress og angst kan også påvirke appetitten og føre til nedsat eller øget spisning. Endelig kan sociale faktorer, såsom ensomhed og isolation, også påvirke spisemønstre og føre til overspisning eller nedsat appetit.
Behandling af nedsat appetit eller overspisning kan omfatte kostændringer og regelmæssig motion for at hjælpe med at regulere appetitten og forbedre den fysiske sundhed. Psykoterapi, såsom kognitiv adfærdsterapi, kan også hjælpe med at identificere og tackle negative tankemønstre og adfærdsmønstre, der kan føre til nedsat eller øget spisning. Endelig kan medicin, såsom antidepressiva, også være effektive i at reducere symptomerne på nedsat appetit eller overspisning og forbedre humøret.
8. Irritabilitet eller rastløshed
Irritabilitet eller rastløshed kan også være et symptom på depression. Personer, der lider af depression, kan opleve en følelse af rastløshed eller irritabilitet, som kan føre til øget impulsivitet og impulsiv adfærd. Disse symptomer kan have en negativ indvirkning på en persons sociale relationer og arbejdsevne.
Forskning har vist, at irritabilitet og rastløshed kan skyldes en kombination af biologiske, psykologiske og sociale faktorer. Hormonelle ubalancer i hjernen, såsom nedsat produktion af serotonin og dopamin, kan påvirke humøret og føre til irritabilitet og rastløshed. Psykologisk stress og angst kan også påvirke humøret og føre til irritabilitet og rastløshed. Endelig kan sociale faktorer, såsom konflikter på arbejdspladsen eller i hjemmet, også påvirke humøret og føre til irritabilitet og rastløshed.
Behandling af irritabilitet og rastløshed kan omfatte terapi, såsom kognitiv adfærdsterapi eller adfærdsmæssig terapi, som kan hjælpe med at identificere og tackle negative tankemønstre og adfærdsmønstre, der kan føre til irritabilitet og rastløshed. Endvidere kan teknikker såsom mindfulness og afspænding hjælpe med at reducere stress og angst og forbedre humøret. Medicin, såsom antidepressiva, kan også være effektive i at reducere symptomerne på irritabilitet og rastløshed og forbedre humøret.
9. Tanker om døden eller selvmord
Tanker om døden eller selvmord er også et almindeligt symptom på depression, men ses ikke altid. Personer, der lider af depression, kan opleve tanker om døden, selvmord eller ønske om at dø. Disse tanker kan være forstyrrende og kan påvirke en persons daglige funktion og livskvalitet.
Forskning har vist, at tanker om døden eller selvmord kan skyldes en kombination af biologiske, psykologiske og sociale faktorer. Hormonelle ubalancer i hjernen, såsom nedsat produktion af serotonin og dopamin, kan påvirke humøret og føre til tanker om døden eller selvmord. Psykologisk stress og angst kan også påvirke humøret og føre til tanker om døden eller selvmord. Endelig kan sociale faktorer, såsom ensomhed og isolation også påvirke humøret.
Behandling af tanker om døden eller selvmord er afgørende og kan omfatte psykoterapi, såsom kognitiv adfærdsterapi eller dialektisk adfærdsterapi, som kan hjælpe med at tackle negative tankemønstre og adfærdsmønstre, der kan føre til tanker om døden eller selvmord. Endvidere kan medicin, såsom antidepressiva, være effektive i at reducere symptomerne på depression og mindske risikoen for tanker om døden eller selvmord. Hvis nogen har alvorlige tanker om selvmord, er det vigtigt at søge øjeblikkelig lægehjælp. Der findes også krisehjælpelinjer, hvor personer kan tale med professionelle om deres tanker og følelser.
Viden om depression
Depression er en almindelig psykisk lidelse, der påvirker millioner af mennesker verden over. Det antages at skyldes en kompleks interaktion mellem genetiske, miljømæssige og biologiske faktorer.
Den biologiske depressionsmekanisme
På et biologisk niveau kan depression skyldes en dysfunktion i neurotransmitterne serotonin, noradrenalin og dopamin, der spiller en vigtig rolle i reguleringen af humør, følelser og adfærd. Blandt de faktorer, der kan påvirke neurotransmitteraktiviteten, er stress, hormonelle forandringer og inflammation.
I hjernen kan depression også påvirke hippocampus, en region, der spiller en vigtig rolle i hukommelse og regulering af følelser. Forskning tyder på, at personer med depression kan have en mindre hippocampus end personer uden depression, og at behandling kan føre til en forstørrelse af denne region.
Depression og genetik
På et genetisk niveau kan der være en arvelig komponent involveret i udviklingen af depression. Flere gener er blevet identificeret som mulige risikofaktorer, men forskningen på dette område er stadig i gang.
Behandling af depression
Behandling af depression kan omfatte farmakologisk behandling, fx antidepressiva, og psykoterapi, såsom kognitiv adfærdsterapi. Derudover kan livsstilsændringer, såsom motion og kostændringer, også have en positiv effekt på symptomerne på depression.
Samlet set er depression en kompleks sygdom, der kræver en holistisk tilgang til behandling og fortsat forskning for at forstå de underliggende årsager og udvikle mere effektive behandlingsmuligheder.
Kilder:
American Psychiatric Association. Diagnostic and statistical manual of mental disorders (5th ed.). Arlington, VA: American Psychiatric Publishing.
Pizzagalli, D. A. Depression, stress, and anhedonia: toward a synthesis and integrated model. Annual Review of Clinical Psychology, 10, 393-423.
American Psychiatric Association. Diagnostic and statistical manual of mental disorders (5th ed.). Arlington, VA: American Psychiatric Publishing.
van Randenborgh, A., Hüffmeier, J., Victor, D., & Kischkel, E.. Interpersonal emotion regulation in depression: Reappraisal and suppression interact with the ability to use social support. Journal of Social and Clinical Psychology, 29(8), 874-900.
American Psychiatric Association. . Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders (5th ed.).
Kringelbach, M. L., & Berridge, K. C.. The affective core of emotion: linking pleasure, subjective well-being, and optimal metastability in the brain. Emotion Review, 9(3), 191-199.
LeMoult, J., & Gotlib, I. H. (2019). Depression: A Cognitive Perspective. Clinical Psychology: Science and Practice, 26(2), e12294
Porter, R. J., Gallagher, P., Thompson, J. M., & Young, A. H.. Neurocognitive impairment in drug-free patients with major depressive disorder. British Journal of Psychiatry, 182, 214–220.
