Hvorfor gør vi noget, som vi godt ved er forkert?
Meget kan forklares ved afhængighed – fx når man ryger selvom man ved at det ikke er godt for en. Men fysisk afhængighed er ikke hele årsagen. Vi har nemlig også en evne til at retfærdiggøre overfor os selv hvad vi gør og har gjort. Til at beskrive denne kompleksitet har vi teorien om kognitiv dissonans, en egenskab der er overordentlig almindelig i vores samfund.
Hvad er kognitiv dissonans?
Kognitiv dissonans er når man gør, siger eller føler en ting, men i virkeligheden ønsker eller tror på noget andet.
Leon Festinger publicerede i 1957 “A theory of cognitive dissonance” (En teori om kognitiv dissonans) og definerede teorien som:
A state of mental discomfort that arises from holding two different beliefs or values
En tilstand af mentalt ubehag som stammer fra at rumme to forskellige overbevisninger eller værdier
Eksempler på kognitiv dissonans
Nedenstående eksempler er meget almindelige. Personen så at sige tænker eller gør noget, som ikke er i overensstemmelse med de værdier eller overbevisninger vedkommende har.
– Utroskab
En person er egentlig imod utroskab, men er selv utro. For at kunne leve med dette, opfinder personen en anden historie omkring sin utroskab, som retfærdiggøre den. Det kan fx være at ægtefællen ikke vil have sex, at typen af utroskab er anderledes end normalt, eller at sexpartneren styrede situationen hen over hovedet på vedkommende. Den utro får altså lagt skylden og ansvaret på en anden end sig selv.
– Misbrug
Misbrug af enhver art, om det så er cigaretter, mad, alkohol, stoffer, sex, forhold mv. bliver ofte bortforklaret på daglig basis. En kognitiv dissonans er fx at overbevise sig selv om, at “jeg kan styre det” – velvidende at forhistorien viser det går galt. Det er det samtidige ønske om at lade være, der giver dissonansen.
– Ulovlige handlinger
Fartovertrædelser, tyveri fra arbejdsgiver og andre småforbrydelser bliver ofte bortforklaret med, at alle gør det, at der jo ikke kan ske noget, at jeg har fortjent det (narcissisme) eller har mere styr på det end alle andre. Samtidig overbevisning om at ulovlige handlinger er forkerte og bør stoppes, er der hvor dissonansen kommer ind i billedet.
Hvordan udspiller kognitiv dissonans sig?
For at komme derhen hvor kognitiv dissonans sætter ind, skal der være en motivation. Det kan være aktiviteter som ikke er gode for personen (og som er erkendt som dårlige), men som udspringer af fx en stor lyst. Afstanden i mellem aktiviteten og hvor dybfølt værdien om ikke at udføre den er, afgøre hvor stor dissonansen er. Nogle mennesker er i stand til at leve med en meget, meget stor dissonans, mens andre lever meget tæt i samklang med deres værdier og følelser.
Den kognitive dissonans kan medføre især to ting. Enten ændrer man opførsel i forhold til hvad man mener, eller også skifter man mening omkring sin opførsel.
Hvordan stopper man kognitiv dissonans?
Ifølge Festingers teori har man tre muligheder for at standse sit selvbedrag. Enten kan man ændre:
- sin handling
- sin overbevisning
- sin måde at se på handlingen
Den opmærksomme læser vil bemærke, at det jo faktisk er det samme som sker (ubevidst) når man er i en tilstand af kognitiv dissonans. Men i helbredelsesfasen handler det om at være bevidst om hvad der foregår, definere sine værdier aktivt og at vælge at leve i samklang med dem.
En måde ændre sin handling er, simpelthen at lade være med at gøre det som man ikke føler for eller tror på er godt. I mange tilfælde kan bevidstheden alene afhjælpe problemet.
Overbevisninger kan ændre sig gennem livet. Nogle gange finder vi inspiration til nye værdier og får ændret vores handlinger, før den bevidste overbevisning følger med.
En måde at se en handling på, kan fx være, at acceptere sin egen menneskelighed, og give sig selv lov til ikke at være for fastlåst i værdier, som måske ikke er hensigtsmæssige at skulle efterleve.
Kan ikke mærke mine følelser
Kognitiv dissonans sker ofte ubevidst, og kan meget vel være en konsekvens af ikke at kunne mærke sine følelser. Ved at lede efter de motiver man har (for at handle som man gør) er der mulighed for at komme tættere på sig selv, og leve mere i overensstemmelse med det man tror på. Med tiden kan dette give en større tilgang til at mærke sine følelser.
Konsekvenser hvis man intet gør ved problemet
At leve i uoverensstemmelse med sine egne værdier og at overhøre sine følelser på vigtige områder af livet, vil kunne føre til mentale helbredsproblemer. Selvbedraget kan blive så stort, at det nærmer sig en virkelighedsforstyrrelse. For de fleste vil tilstanden dog ikke blive så voldsom, da graden af selvbedrag hos de fleste ikke er i sygelig grad. Men også en lille smule kognitiv dissonans kan medføre følelsesmæssig anspændthed og ubehag, som måske har en uerkendt årsag.
Derfor bør alle ind imellem spørge sig selv: Lever jeg i overensstemmelse med det jeg tror på og ønsker?