Epiktet var en græsk filosof fra den romerske periode, og levede i det 1. og 2. århundrede e.Kr. Han var en central figur inden for den stoiske skole, og hans tanker er nedfældet i værket “Stoiske leveregler” (også kendt som “Enchiridion” eller “Håndbog”).
Her er et referat af nogle af de centrale tanker i bogen:
Forskel mellem det, vi kan kontrollere, og det, vi ikke kan kontrollere: Epiktet understreger vigtigheden af at fokusere på det, vi har kontrol over, og acceptere det, vi ikke har kontrol over. Ifølge ham er vores reaktioner på begivenheder inden for vores kontrol, mens begivenheder selv ikke altid er det.
Uafhængighed af ydre omstændigheder: Han lærer, at vores lykke ikke bør være afhængig af ydre omstændigheder eller andres handlinger. Vores sind og valg er de eneste ting, vi fuldt ud kan kontrollere, og derfor bør vores indre ro og glæde ikke være afhængig af eksterne faktorer.
Accept af skæbne og døden: Epiktet opfordrer til accept af skæbne og døden som naturlige dele af livet. Han mener, at frygt for døden og modstand mod skæbneslag kun skaber lidelse, og derfor bør vi omfavne disse aspekter af tilværelsen uden modstand.
Tålmodighed og forståelse: Stoiske leveregler understreger også betydningen af tålmodighed og forståelse over for andre. Vi skal udvise forståelse for andres fejl og mangel på viden og udvikle tålmodighed i vores interaktioner med verden.
Selvbeherskelse og selvrefleksion: Epiktet opmuntrer til selvbeherskelse og konstant selvrefleksion. At forstå og styre ens egne reaktioner og impulser er en central del af stoisk praksis. Selverkendelse er nøglen til personlig vækst og frihed.
Livet som en scene og mennesker som skuespillere: Epiktet bruger metaforen om livet som en scene og mennesker som skuespillere for at illustrere, at vi ikke har kontrol over, hvilke roller vi spiller i livet, men vi har kontrol over, hvordan vi udfører vores roller.
Vigtige begreber i “Stoiske leveregler”
“Stoiske leveregler” er en kort, men dybdegående guide til stoisk filosofi, der fortsat inspirerer mennesker til at leve et liv i harmoni med naturen og udvikle indre styrke og selvkontrol.
I “Stoiske leveregler” introduceres og udforskes flere centrale stoiske begreber. Her er nogle af de mest fremtrædende:
- Eudaimonia:
* “Eudaimonia” oversættes ofte som “livslykke” eller “blivende velvære” snarere end blot “lykke” for at indikere en dyb og meningsfuld tilstand af velvære. - Apatheia:
- Apatheia er en tilstand af indre ro og ligevægt, hvor en person ikke lader passioner og følelser styre deres handlinger.
- At adskille det, der er inden for vores kontrol (prohairesis), fra det, der ikke er:
- Dette er en grundlæggende tanke i stoicismen. Prohairesis henviser til vores evne til at vælge og træffe beslutninger. Stoikerne opfordrer til at fokusere på det, vi kan kontrollere (vores tanker, holdninger og handlinger) og acceptere det, vi ikke kan kontrollere (ydre omstændigheder, andres handlinger).
- Fornuft (logos):
- Stoikerne betonede vigtigheden af fornuft som vejledning for handling. At handle i overensstemmelse med den universelle fornuft (logos) og leve i overensstemmelse med naturen var centrale principper.
- Selvbeherskelse (enkrateia):
- Selvbeherskelse er en dyd i stoicismen, og det indebærer kontrol over ens lidenskaber og impulser. Evnen til at udøve selvkontrol og undgå overreaktioner på eksterne begivenheder er centralt.
- Amor fati:
- Amor fati oversættes til “elsk din skæbne.” Stoikerne opfordrede til at acceptere og omfavne ens skæbne, uanset hvad den måtte være. At kæmpe imod uundgåelige begivenheder fører kun til lidelse.
- Memento Mori (husk, at du skal dø):
- Dette koncept er en påmindelse om menneskets egen dødelighed og betydningen af at leve et meningsfuldt liv. Stoikerne mente, at en bevidsthed om døden kan hjælpe os med at sætte pris på livet og leve i overensstemmelse med vores værdier.
- Livet som et skuespil:
- Epiktet bruger metaforen om livet som en scene og mennesker som skuespillere for at illustrere ideen om, at vi ikke har kontrol over, hvilke roller vi spiller, men vi har kontrol over, hvordan vi udfører vores roller.
Disse begreber udgør grundlaget for stoisk filosofi og danner kernen i Epiktets “Stoiske leveregler.” Stoicisme har haft en betydelig indflydelse på filosofi, psykologi og selvudvikling gennem historien.
