Har du styr på dine værdier? Gør du det vigtigste først? Stoicismen er en 2.300 år gammel filosofi, der lærer dig netop det: at skelne mellem det, du kan styre, og det, du ikke kan, og at bruge dine kræfter dér, hvor de gør en forskel.
- Grundlagt Omkring år 300 f.Kr. i Athen
- Grundlægger Zenon fra Kition på Cypern
- Kendte stoikere Seneca, Epiktet og Marcus Aurelius
- Kerneidé Dyden er det eneste virkelige gode
- Navnet Fra Stoa Poikile, en søjlegang i Athen
Hvad er stoicisme?
Stoicisme er en filosofisk skole, som Zenon fra Kition grundlagde i Athen omkring år 300 før vor tidsregning. Zenon kom fra byen Kition på Cypern og blev en af antikkens mest indflydelsesrige tænkere. Skolen levede videre i næsten 500 år og fik sine mest kendte navne i Romerriget.
Stoikerne så filosofi som en praktisk kunst. Målet var ikke at vinde diskussioner, men at leve et godt liv: roligt, retfærdigt og i overensstemmelse med fornuften.
Vidste du?
Stoikerne er opkaldt efter en bygning
Zenon underviste i Stoa Poikile, “den malede søjlegang”, ved torvet i Athen. Hans elever blev derfor kaldt folkene fra stoaen, altså stoikere.
Det du kan styre, og det du ikke kan
Den vigtigste tanke i stoicismen er enkel: Nogle ting er op til os, andre er ikke. Epiktet indleder sin håndbog med netop den skelnen. Vores meninger, valg, ønsker og handlinger hører til os selv. Kroppen, ejendelene, ryet og andres opførsel gør ikke.
Det du kan styre
- Dine tanker og holdninger
- Dine valg og handlinger
- Hvordan du reagerer
- Hvad du lægger vægt på
Det du ikke kan styre
- Vejret og tilfældighederne
- Andres meninger og handlinger
- Fortiden
- Dit ry, og kun til dels dit helbred
Når vi bruger kræfter på det, vi ikke kan ændre, bliver vi frustrerede og urolige. Samler vi os i stedet om det, vi selv rår over, får vi både ro og handlekraft.
Det er ikke tingene, der forstyrrer mennesker, men deres meninger om tingene.
Epiktet, Håndbogen, kapitel 5 (egen oversættelse)
De fire stoiske dyder
Stoikerne mente, at et godt liv bygger på dyd, altså gode karaktertræk. De arbejdede med fire hoveddyder, som de havde overtaget fra Platon:
Visdom
Græsk: phronesis
Evnen til at se, hvad der er godt, dårligt og ligegyldigt, og handle klogt ud fra det.
Mod
Græsk: andreia
At gøre det rigtige, også når det er svært, farligt eller ubehageligt.
Retfærdighed
Græsk: dikaiosyne
At behandle andre ordentligt og tage sin del af ansvaret for fællesskabet.
Selvbeherskelse
Græsk: sophrosyne
At holde måde og ikke lade begær, impulser og vaner tage styringen.
Dyden er det eneste gode
Stoikerne gik et skridt videre end de fleste filosoffer. De mente, at dyden er det eneste, der er virkelig godt, og lasten det eneste, der er virkelig ondt. Alt andet, fx penge, helbred, berømmelse og et langt liv, kaldte de “ligegyldige ting” (adiafora).
Det betyder ikke, at en stoiker er ligeglad med at være rask eller have råd til huslejen. Den slags kaldte de foretrukne ting: Det er fint at have dem, men de gør dig ikke til et godt menneske, og du kan leve et godt liv uden dem.
At leve i pagt med naturen
Stoikernes mål var at leve i overensstemmelse med naturen. Med natur mente de både verdensordenen og menneskets egen natur som fornuftsvæsen. De forestillede sig, at hele universet er gennemtrængt af en fornuft, logos, som sørger for, at alt hænger sammen og sker af en grund.
Derfor handler stoisk livskunst om at acceptere det uundgåelige, også forandring, modgang og døden, og samtidig bruge sin egen fornuft så godt som muligt. Fordi alle mennesker har del i den samme fornuft, så stoikerne menneskeheden som ét stort fællesskab. Seneca skrev, at vi alle er lemmer på ét stort legeme.
Logos
Den fornuft, som stoikerne mente gennemstrømmer universet og hvert enkelt menneske.
Apatheia
Indre ro, hvor ødelæggende lidenskaber ikke længere styrer dig. Læs om apatheia
Eudaimonia
Det lykkelige og vellykkede liv, som ifølge stoikerne kommer af at leve dydigt. Læs om eudaimonia
De store stoikere
Stoicismen opstod i Grækenland, men det er de romerske stoikere, vi kender bedst i dag, fordi deres skrifter er bevaret.
- Omkring 300 f.Kr.: Zenon fra Kition Begynder at undervise i Stoa Poikile i Athen og grundlægger skolen.
- Ca. 4 f.Kr. til 65 e.Kr.: Seneca, statsmanden En af Roms rigeste mænd og lærer for den unge kejser Nero. Hans breve og korte skrifter om vrede, sindsro og livets korthed læses stadig.
- Ca. 50 til 135 e.Kr.: Epiktet, slaven Født som slave i Lilleasien, og selv navnet betyder “erhvervet”. Efter sin frigivelse åbnede han en skole, og eleven Arrian skrev hans lære ned.
- 121 til 180 e.Kr.: Marcus Aurelius, kejseren Hersker over Romerriget fra år 161. I sine sidste år skrev han private noter til sig selv om pligt, ro og forgængelighed.
Vidste du?
Samme filosofi for slave og kejser
Marcus Aurelius læste Epiktet. I sin bog takker han læreren Rusticus, der lånte ham Epiktets samtaler fra sit eget bibliotek.
Bøger om stoicisme
Stoikernes egne tekster er overraskende lette at gå til. De er skrevet som breve, samtaler og dagbogsnotater, ikke som tunge lærebøger.
Epiktet
Epiktet skrev intet selv. Hans elev Arrian nedskrev undervisningen i Samtalerne og samlede kernen i en kort håndbog, Encheiridion. Den findes på dansk under flere titler, bl.a. Epiktets håndbog og Stoiske leveregler. Læs om Epiktets stoiske leveregler
Seneca
Brevene til vennen Lucilius er den letteste vej ind i Seneca. Han skrev også en række korte værker, bl.a. Om livets korthed, Om vrede og Om sindsro.

Bogen
Marcus Aurelius: Til sig selv
Ved sin død efterlod Marcus Aurelius en samling private noter fra sine sidste leveår. De var skrevet på græsk og kun tænkt til ham selv, en slags åndelig dagbog. Senere blev de udgivet i tolv korte “bøger” på tilsammen omkring 100 sider.
Den oprindelige titel betyder “Til sig selv”. På dansk er værket udkommet som Betragtninger, Tanker til sig selv og senest Meditationer (1996) med indledning af Villy Sørensen. Det er altså samme bog under tre titler.
Marcus Aurelius var direkte inspireret af Epiktet og brugte filosofien som en daglig øvelse. Læs Marcus Aurelius’ 8 refleksioner
Kilde: Den Store Danske, lex.dk
Myte og virkelighed
I dag kalder vi en person stoisk, hvis hun tager alting uden at fortrække en mine. Det billede rammer kun halvt.
Myten
En stoiker er følelseskold, bider alt i sig og finder sig i hvad som helst.
Virkeligheden
Stoikerne ville ikke fjerne følelserne, men forstå dem. De skelnede mellem ødelæggende lidenskaber som raseri og panik og sunde følelser som glæde, forsigtighed og velvilje. Målet var, at fornuften og ikke impulsen bestemmer, hvad du gør.
Hvordan lever man stoisk?
At leve stoisk betyder at bruge filosofien i hverdagen. Her er de vigtigste principper:
- Accepter det, du ikke kan ændre. Kæmper du mod det uundgåelige, skaber du kun ekstra lidelse.
- Brug dine kræfter på det, du rår over. Det er dine reaktioner, holdninger og handlinger.
- Øv dig i dyderne. Visdom, mod, retfærdighed og selvbeherskelse er færdigheder, der vokser, jo mere du bruger dem.
- Lad fornuften styre. Spørg dig selv, hvad et klogt og retfærdigt menneske ville gøre.
- Forbered dig på modgang. I stedet for kun at tænke positivt forestillede stoikerne sig på forhånd, hvad der kunne gå galt. Så rammer modgangen mindre hårdt, og du værdsætter mere det, du har.
- Husk, at livet er kort. Stoikerne mindede ofte sig selv om døden. Ikke for at blive triste, men for at bruge tiden på det, der betyder noget.
Alt andet, Lucilius, tilhører andre. Kun tiden er vores egen.
Seneca, Breve til Lucilius, brev 1 (egen oversættelse)
Øvelser til et stoisk liv
Stoikerne øvede sig hver dag, ligesom man træner en muskel. Her er en dagsrytme, du kan prøve:
- Morgen: Forbered dagen Tænk på, hvad du vil nå, og hvilke udfordringer du kan møde. Beslut på forhånd, at du vil svare igen med ro og venlighed.
- I løbet af dagen: Stop op Når noget irriterer dig, så spørg: Er det her op til mig? Hvis nej, så slip det. Hvis ja, så handl.
- Når det er svært: Vælg dyden Spørg dig selv, hvad mod, retfærdighed eller selvbeherskelse kræver af dig lige nu.
- Aften: Gør status Seneca gennemgik hver aften sin dag. Hvad gjorde jeg godt? Hvor kunne jeg have handlet bedre? Vær ærlig, men mild over for dig selv.
Sig til dig selv om morgenen: I dag møder jeg mennesker, der er påtrængende, utaknemmelige, hovmodige, falske, misundelige og selviske.
Marcus Aurelius, Meditationer, bog 2 (egen oversættelse)
Pointen var ikke at blive bitter. Når man er forberedt, kan man møde andre med tålmodighed i stedet for vrede.
Nyt onlinekursus
Brug stoicismen i dit eget liv
Du har læst om stoikerne. Nu kan du træne deres metoder trin for trin, uden at drukne i bøger.
- Lær at standse vreden, før den tager over
- Find ro, når tilværelsen går dig imod
- Byg din egen daglige praksis på 30 dage
Ti moduler med øvelser. Du bestemmer selv, om du vil fortsætte.
Hvad kan vi bruge stoicismen til i dag?
Stoicismen er blevet populær igen, fordi den giver konkrete redskaber til en travl og uforudsigelig hverdag. Når du skelner mellem det, du kan og ikke kan påvirke, slipper du for mange unødige bekymringer. Du lærer at vælge ud fra dine værdier frem for dit humør.
Med tiden får du et lille pusterum mellem det, der sker, og det, du gør. Dér opstår friheden. Og fordi stoicismen handler om retfærdighed og velvilje, gør den dig også til en bedre ven, partner og kollega.
Vidste du?
Stoicismen og moderne terapi
Psykologen Albert Ellis, der i 1950’erne grundlagde en af de første former for kognitiv terapi, nævnte Epiktets tanke om, at det er vores syn på tingene, der forstyrrer os, som en vigtig inspiration.
Til eftertanke
Tre spørgsmål til i aften
- Hvad gjorde mig urolig i dag, og var det op til mig?
- Hvornår handlede jeg efter mine værdier?
- Hvad vil jeg gøre anderledes i morgen?
Sindsrobønnen
En bøn, der bruges i AA og mange andre 12-trinsfællesskaber, rummer stoicismens kerne i fire linjer:
Gud, giv mig sindsro
til at acceptere de ting, jeg ikke kan ændre,
mod til at ændre de ting, jeg kan,
og visdom til at se forskellen.
Bønnen skelner præcis som Epiktet mellem det, vi kan ændre, og det, vi må acceptere.
Bønnen tilskrives ofte Frans af Assisi eller Marcus Aurelius, og nogle kalder den derfor Aureliusbønnen. De fleste kilder peger dog på den amerikanske teolog Reinhold Niebuhr, som skrev den i 1930’erne.
Læs videre om stoicismen
Ofte stillede spørgsmål om stoicisme
Hvad betyder stoicisme?
Ordet kommer af Stoa Poikile, den malede søjlegang i Athen, hvor Zenon fra Kition underviste. Stoicisme betegner den filosofiske skole, han grundlagde omkring år 300 f.Kr.
Hvem grundlagde stoicismen?
Zenon fra Kition, en filosof fra Cypern, der underviste i Athen. De mest kendte stoikere i dag er dog romerne Seneca, Epiktet og Marcus Aurelius.
Er stoikere følelseskolde?
Nej. Stoikerne ville forstå deres følelser, ikke fjerne dem. De arbejdede på at slippe ødelæggende lidenskaber som raseri og panik og dyrkede sunde følelser som glæde og velvilje.
Hvad er de fire stoiske dyder?
Visdom, mod, retfærdighed og selvbeherskelse. Ifølge stoikerne er dyden det eneste, der er virkelig godt.
Hvilken stoisk bog skal jeg starte med?
Marcus Aurelius’ Meditationer og Epiktets korte håndbog er gode indgange. Vil du hellere have en personlig og varm tone, så prøv Senecas breve til Lucilius.
Er stoicisme en religion?
Nej, det er en filosofi. Stoikerne troede dog på en fornuftig verdensorden, logos, som de også kunne kalde Gud. Derfor passer stoicismen godt sammen med mange former for tro.
Hvordan kan jeg begynde at leve stoisk?
Start med at spørge dig selv, om det, der fylder, er op til dig. Prøv derefter morgen- og aftenrefleksionen i en uge, og læg mærke til, hvad der sker med din ro.




