Rudolf Steiner udviklede seks enkle grundøvelser, der hjælper dig med at rense og styrke din tænkning, følelse og vilje. Øvelserne kaldes også bi-øvelser (på tysk Nebenübungen), fordi de oprindeligt blev givet som supplement til meditation. Du behøver dog ikke at meditere for at få glæde af dem. De praktiseres af mennesker over hele verden, som ønsker at lære sig selv bedre at kende og leve mere bevidst.
På jomfruane.dk har vi tidligere skrevet om Steiners antroposofi og hans tanker om menneskets udvikling. I denne artikel går vi i dybden med de praktiske redskaber, der gør indre udvikling konkret og tilgængelig i hverdagen.
Hvorfor lave grundøvelser?
I dagligdagen oplever de fleste, at tanker, følelser og handlinger ofte går hver sin vej. Du kan mærke medfølelse med en fremmed, mens hovedet siger “det rager ikke mig”. Du tager en håndfuld peanuts foran fjernsynet og opdager bagefter, at du slet ikke havde lyst. Sådanne små brud mellem det, vi mærker, tænker og gør, fylder mere, end vi går rundt og tror.
Steiners seks øvelser sigter mod at samle disse tre sjælskræfter igen. Når tankelivet bliver klarere, viljen mere bevidst og følelseslivet mere afbalanceret, opstår der en harmoni, som mærkes både indadtil og i mødet med andre mennesker. Mange beskriver, at livet bliver mere interessant, fordi opmærksomheden skærpes.
Der er især tre grunde til at praktisere dem:
I meditation kan tænkning, følelse og vilje løsrive sig fra hinanden og begynde at leve hver sit liv. Øvelserne holder dem forbundne. Dernæst styrker de integrationen mellem de tre kræfter, så du handler i overensstemmelse med det, du faktisk vil. Endelig renser de de automatiske mønstre, der ellers kører af sig selv, ofte uden at vi lægger mærke til det.
De seks øvelser i overblik
Steiner anbefalede, at hver øvelse praktiseres i fire uger ad gangen, før man går videre til den næste. Efter fire uger er den nye vane lagt ind i det, antroposofien kalder æterlegemet, og bliver dermed en varig del af dig.
- Tankekontrol styrker evnen til at samle dine tanker om ét emne.
- Viljekontrol træner din evne til at handle ud fra eget initiativ.
- Sindsligevægt balancerer følelseslivet, så hverken stærke eller svage følelser overtager dig.
- Positivitet kombinerer tænkning og følelse ved altid at søge det gode i det negative.
- Fordomsfrihed forener vilje og følelse gennem en åben holdning til nye oplevelser.
- Indre harmoni samler alle de foregående til en helhed.
I det følgende gennemgår vi hver øvelse med konkrete anvisninger.
1. Tankekontrol: Fem minutter med en hverdagsting
Vælg en helt almindelig genstand. En blyant, en clips, en tøjklemme eller en bog. Sæt dig fem minutter hver dag og tænk udelukkende på den ene ting.
Den første dag beskriver du genstanden for dig selv, gerne højt, som om du forklarede den for et menneske, der ikke kan se. Brug alle sanser. Næste dag opdager du nye detaljer. Efter nogle dage begynder du at stille spørgsmål: Hvad er emnet lavet af? Hvorfor netop denne form? Hvor blev det fremstillet? Hvordan udvindes råmaterialerne? Mange svar findes i en encyklopædi eller på nettet, og det er vigtigt, at dine tanker kan kontrolleres, så de ikke driver afsted.
Den største udfordring er sindets tendens til at vandre. Du tænker på blyanten, og pludselig dukker bedstemor op for dit indre øje, og lige efter befinder du dig ved hendes undulat. Afbryd den slags spor og vend tilbage til genstanden. Det er netop her, kontrollen opstår.
Resultatet er en skarpere iagttagelsesevne, klarere tænkning og en voksende interesse for selv de mest hverdagsagtige objekter omkring dig.
2. Viljekontrol: En lille handling på et fast tidspunkt
Beslut dig for en handling uden formål, som du udfører på samme tidspunkt hver dag. Det kan være at trække let i øreflippen, tage lommetørklædet op og lægge det tilbage, rulle ærmet op og ned eller binde skoene op og samle dem igen. Pointen er netop, at handlingen ikke har noget praktisk sigte. Den er kun til for øvelsens skyld.
Vanskeligheden ligger i at huske og fastholde tidspunktet. Du tænker på det en time før, igen et kvarter før, og så ringer telefonen, en kollega henvender sig, og pludselig er klokken blevet en time for meget. Selv da er det meningsfuldt at gennemføre handlingen, om end forsinket.
Et godt råd er at male et indre billede om morgenen af dig selv, der udfører handlingen på det aftalte sted og tidspunkt. Forestillingen virker som et anker. Et andet trick er at vælge et øjeblik forankret i din rytme, for eksempel ti minutter efter du står op, eller lige før aftensmaden. Humor letter foretagendet betydeligt.
Øvelsen handler om at tage initiativ ud fra dig selv. Det meste, vi foretager os i løbet af en dag, sker enten af nødvendighed eller for andre. Et løfte til dig selv er ofte sværere at holde end et løfte til en anden, og derfor styrkes viljen netop her.
3. Sindsligevægt: At iagttage og afbalancere følelser
Den tredje øvelse adskiller sig fra de to foregående, fordi den ikke knyttes til en bestemt genstand eller et fast klokkeslæt. Den foregår gennem hele dagen. Du iagttager dine følelser, mens de opstår, eller når du ser tilbage om aftenen.
Følelser ligner vejret. De kommer og går af sig selv. Forskellen er, at vi kan påvirke vores reaktion gennem tanken. Et eksempel: Du siger noget til en kollega, der forlader rummet, og døren smækker bag ham. Hjertet hopper, og frygten melder sig. Sårede du ham? Måske, men måske var det blot et vindpust. Da personen kommer tilbage og smiler, viser det sig, at reaktionen var ubegrundet. Næste gang en dør smælder, vil du formentlig være lidt mere rolig.
Målet er hverken at undertrykke det, du mærker, eller lade det styre dig. Det er at tæmme de voldsomme udbrud og lytte til de fine, sarte stemninger, der ofte overdøves. På den måde kan du selv tage roret over dit følelsesliv, frem for at det river dig med.
Det kan hjælpe at lave en lille oversigt om aftenen over dagens følelser og deres styrke. Skel mellem rigtige følelser, som typisk begynder med “jeg er” (vred, glad, ked af det, overrasket), og kvasi-følelser, som starter med “jeg føler mig” (taget, brugt, angrebet). Sidstnævnte er ofte forklædte tanker.
4. Positivitet: At finde det gode i det vanskelige
Den fjerde øvelse bygger på de to første og kombinerer tænkning med følelse. Opgaven er altid at lede efter noget positivt i en negativ situation, uden at fornægte det vanskelige. Det er ikke en opfordring til naivitet, men til en bredere iagttagelse.
Når noget går skævt, kan du spørge: Hvad fortæller dette mig? Hvad kan jeg lære? Hvorfor bemærkede jeg det ikke før? I evalueringer og kritik kan reglen være, at der altid nævnes ét positivt forhold mere end negative.
To bevægelser sker samtidig i denne øvelse. Iagttagelsen styrkes, fordi du ikke lader dig fange af det grimme, og du bliver mere uafhængig af dine spontane reaktioner. Resultatet er voksende tolerance og et blik, der ser situationen fra flere vinkler. Nogle gange opdager du først det positive, når du kigger tilbage dage eller år senere. Det er stadig en gevinst.
5. Fordomsfrihed: Mød verden som ny
Den femte øvelse forener vilje og følelse. Forestil dig, at du går den samme rute til arbejde for hundrede gang. Pludselig falder lyset gennem løvet på en måde, du aldrig har set, eller en duft du ikke kan placere strejfer dig. I det øjeblik åbner sjælen sig udadtil, og kroppen følger med. Skuldrene sænker sig, vejrtrækningen bliver dybere, et smil opstår.
Pointen er at fremkalde den slags øjeblikke bevidst. Jo mere viden og erfaring du samler, desto sværere bliver det at møde noget med åbne sanser. Mønstre dannes, domme stivner, og verden fryser i kendte kategorier. Et menneske er sådan og sådan, mener vi, og glemmer at også det forandrer sig.
Træningen består i at holde dommen tilbage og lade indtrykket tale først. Du fornægter ikke din viden, men bygger videre på den med åben nysgerrighed. Resultatet er en voksende undren, der gør hverdagen levende igen.
6. Indre harmoni: At samle trådene
Den sjette øvelse er ikke en ny disciplin, men en sammenfletning af de fem foregående. Når du har praktiseret hver enkelt for sig, kombinerer du dem efter behov, så der opstår balance mellem tænkning, følelse og vilje.
Mennesker har forskellige tyngdepunkter. Nogle lever stærkt i tanken, andre i følelsen, andre igen i handlingen. Den sjette øvelse retter op på skævheder ved at lade dig vende tilbage til netop den disciplin, der trænger til opmærksomhed i en given fase af dit liv.
Praktiske råd til de seks grundøvelser
Tag øvelserne alvorligt, men ikke for alvorligt. De skal ikke føles som en pligt, men som en mulighed. Humør og lethed bærer dig længere end disciplin alene.
Det kan være en stor hjælp at føre en lille dagbog, hvor du noterer, hvilken øvelse du har lavet, og hvordan det gik. På den måde bliver fremskridtet synligt, og du får lettere ved at fastholde rytmen i fire uger ad gangen.
Mange finder også styrke i at praktisere sammen med andre. En lille gruppe, der mødes hver eller hver anden uge og udveksler erfaringer, kan holde motivationen oppe gennem den fase, hvor nyhedens glans er forsvundet, og selvdisciplinen skal bære.
En vej, der aldrig slutter
De seks grundøvelser er ikke en kur, du gennemfører én gang og lægger bag dig. De er en livslang praksis, du kan vende tilbage til, når livet kræver det. Når du har været hele cirklen igennem, kan du holde pause og begynde forfra, eller du kan plukke netop den øvelse, der svarer til det, du står i lige nu.
Steiner pegede selv på, at et menneske, der øver sig, vokser, mens den, der ikke gør, står stille. Det gælder uanset om man kalder sig antroposof, søger åndelig udvikling i bredere forstand eller bare ønsker et mere bevidst liv. De seks øvelser er en gave til alle, der vil tage ansvar for deres egen indre udvikling.
Kilder og videre læsning
- Steiner, Rudolf (1910): Hvordan opnår man kundskab om de højere verdener?
- Steiner, Rudolf (1910): Videnskaben om det skjulte i grundtræk
- Dam, J. van (1999): Het zesvoudige pad. Vrij Geestesleven, Zeist.
- Flensburger Hefte 47 (1994): Übungen zur Selbsterziehung.