“Den indre kritiker” eller “den indre kritiske forælder” refererer til en psykologisk koncept, der beskriver en indre stemme eller en del af os selv, der fungerer som en kritisk og dømmende autoritet. Denne indre kritiker kan ofte være selvnedgørende, kritisk og negativ over for vores tanker, handlinger og præstationer.
Den indre kritiker, eller min indre kritiske forældre
Dette koncept stammer fra psykoterapeutisk arbejde, især inden for områder som kognitiv adfærdsterapi og transaktionsanalyse. Tanken er, at denne indre kritiker ofte udvikles i barndommen som en måde at internalisere de dømmende eller kritiske stemmer fra vores forældre eller andre autoritetsfigurer. Over tid kan denne indre kritiker fortsætte med at påvirke vores selvværd, selvtillid og følelse af selv.
At være opmærksom på og arbejde med den indre kritiker er en vigtig del af personlig udvikling og selvforståelse. Det indebærer ofte at identificere de negative tanker og overbevisninger, som den indre kritiker frembringer, og udfordre dem med mere realistiske og positive perspektiver. Dette kan hjælpe med at forbedre ens selvbillede, reducere selvkritik og styrke følelsen af selvaccept og selvomsorg. Terapi og selvudviklingsmetoder kan være nyttige værktøjer til at arbejde med den indre kritiker.
Den indre voksne
Alle mennesker har en stemme indeni, der fortæller hvornår grænsen for vores liv og opførsel går, men nogen har udviklet et uhensigtsmæssigt ekko af vores dysfunktionelle forældre. Denne kritiker sidder inden i os og evaluere samt vurderer vores mindste handling eller tanke. Når det er rigtig slemt uddeles også hårde domme over de følelser vi har.
Det handler om selvværd ja.
Har jeg ret til at gøre, sige og føle det jeg gør? og er det jeg foretager mig “normalt?”.
Hos de fleste foregår denne proces (indre samtale) helt uden at tænke over den, men min erfaring er, at man kan komme i kontakt med den ved at øve sig.
Det vil altså sige, at hvis du er en lidt hæmmet person, eller ikke helt føler dig tilpas med rent faktisk at udføre det du gerne vil, så kan du gå i dialog med denne forældre om hvad der er rigtigt og rimeligt.
Spørg dig selv hver gang trangen til at nedgøre dig selv dukker op om det er realistisk at tænke sådan i denne situation.
Det kan være meget terapeutisk at lede efter episoder fra barndommen, hvor omsorgspersoner har sagt noget lignende om dig og derved forstå hvorfor dette findes i dig. Du må gerne forholde dig til om det der blev sagt nu også kan passe. Du svigter ikke nogen og elsker ingen mindre, fordi du spørger dig selv, om det giver mening i dit liv nu.
Den mest gennemprøvede metode til at opdrage denne stemme til at være i nuet og realistisk er, at overgive den til gud og bede om hjælp til at genopdrage dig selv, så du bliver din egen kærlige forældre. Det er altså helt forfra – lige som hvis du fik et nyt barn og skulle give det kærlighed, tryghed, stabilitet og rimelige rammer. På den måde kommer du med tiden ud i nutiden som en voksen, i stedet for at reagere som et barn i en voksen krop der oplever voksne udfordringer.
Hvis du har haft en virkelig dysfunktionel opvækst, kan du også helt opfinde nye forældre og forestille dig hvordan en opvækst hos disse forældre ville have påvirket dit nuværende liv. Jeg benytter mig selv af Gud og Jomfru Maria som idealbilleder, vel vidende at ingen mennesker er perfekte. Disse siger jeg i dag er mine virkelige forældre mens de jordiske jeg er født af, blot er årsagen til mit liv.
Indre Barn
Samtidig kan det være en fordel, at arbejde med sit eget indre barn, så det ikke længere har det prædikat på sig du fik som barn. Måske har du et indre barn der er bange, dum, doven for moden eller måske besværlig? Kik efter ord dine nærmeste har brugt om dig og overvej hvilken rolle du havde i familien (omsorgspersonen, klovnen, stræberen, hjælperen osv).
Ofte består det indre barn af flere forskellige negative sider, der slet ikke er rigtige, men en konsekvens af uhensigtsmæssige forventninger og forestillinger til i øvrigt uskyldige børn.
Øv dig i at få dit virkelige indre barn ud – leg, grin, fjol, vær kreativ, impulsiv – ja hvad som helst du måtte forbinde med det at være barn og være fri for voksenansvar.
