Angst: Symptomer, angstformer og behandling af angst

Angst forklaret

Angst er en kompleks og udbredt emotionel tilstand, der påvirker millioner af mennesker over hele verden. Den manifesterer sig på forskellige måder og kan have betydelige indvirkninger på en persons livskvalitet. Angstanfald er en af de mest intense manifestationer af angst, og de kan optræde i forskellige former.

Symptomer på angstanfald

Angstanfald, uanset hvilken type angst de er knyttet til, kan have nogle fælles symptomer. Disse omfatter:

  • Hjertebanken og hurtig vejrtrækning.
  • Svimmelhed og følelse af at miste kontrol.
  • Sved og rysten.
  • Brystsmerter eller tryk.
  • Kvalme og mavesmerter.
  • Følelse af uvirkelighed eller afsondret fra virkeligheden.
  • Frygt for at dø eller miste forstanden.
  • Nervøsitet og anspændthed.
  • Træthed.
  • Koncentrationsbesvær.
  • Urolige tanker.
  • Rødme.

Karakteristisk ved sygelig angst er:

  • Overvurdering for sandsynligheden for den frygtede begivenhed.
  • Overvurdering af hvor alvorlige konsekvenserne af begivenheden er.
  • Undervurdering af egne evner eller ressourcer til at klare begivenheden.
  • Undervurdering af muligheden for at få hjælp.

Angstanfald kan variere i intensitet og varighed. Nogle mennesker oplever dem som korte og intense episoder, mens andre kan have længerevarende angstanfald. Mange har flere former for angst, eller stress, angst og depression samtidig.

Angstformer

Angst er en almindelig psykisk lidelse, der påvirker millioner af mennesker verden over.

Angst er en naturlig reaktion på fare, men når den bliver overdreven eller urimelig, kan den udvikle sig til en angstlidelse. Angstlidelser kan være invaliderende og kan påvirke alle aspekter af livet, herunder arbejde, skole, sociale relationer og personlige forhold.

Panikangst: Når angst tager kontrollen

Panikangst er en intens og pludselig form for angst, der kan overvælde en person. De, der oplever panikangst, rapporterer ofte fysiske symptomer som hjertebanken, sveden, og en følelse af, at de er ved at miste forstanden eller dø. Dette kan føre til akut frygt og følelsen af, at noget er alvorligt galt. Panikangstangreb kan komme ud af det blå og skaber en dyb følelse af magtesløshed.

Socialfobi: Angst for sammenhænge

Socialfobi, også kendt som social angstlidelse, er en tilstand, hvor en person oplever intens angst i sociale situationer. Mennesker med socialfobi frygter ofte at rødme, svede eller på anden måde afsløre deres nervøsitet. De er bange for, at andre vil dømme dem negativt. Denne frygt kan føre til undgåelse af sociale begivenheder og isolation, hvilket kan have alvorlige konsekvenser for ens sociale og professionelle liv.

Generaliseret Angst: Konstant bekymring

Generaliseret angst er præget af konstant bekymring og nervøsitet, selv når der ikke er nogen åbenlys fare. Mennesker med denne type angst kan finde det svært at slappe af og føle sig konstant anspændte. De overvejer ofte de værste scenarier, og denne vedvarende bekymring kan være meget belastende på lang sigt.

Agorafobi: Angst for det offentlige rum

Agorafobi er karakteriseret ved en intens angst for at forlade hjemmet og færdes i områder med mange mennesker. Dette kan begrænse en persons daglige aktiviteter og føre til isolation. Agorafobi kan også medføre en frygt for at opleve panikangreb i offentligheden, hvilket skaber en ond cirkel af angst.

Enkeltfobi: Specifikke frygtfremkaldende situationer

Enkeltfobier indebærer en intens og overdreven frygt for specifikke genstande eller situationer. Dette kan omfatte frygt for højder, flyvning, edderkopper, eller andre udløsende faktorer. Mennesker med enkeltfobi undgår normalt de ting eller situationer, de frygter, hvilket kan have en negativ indvirkning på deres livskvalitet. At have en fobi for noget er ikke det samme som at være lidt bange for fx edderkopper, men derimod at edderkopper kan fremkalde en akut dødsangst ved synet af dem, eller blot tanken om dem.

Helbredsangst: Overdreven bekymring om helbred

Helbredsangst, også kendt som hypokondri, er karakteriseret ved en overdreven bekymring for ens helbred. Mennesker med denne tilstand er konstant bekymrede for at have alvorlige sygdomme, selv når der ikke er nogen objektive symptomer. Denne bekymring kan føre til gentagne lægebesøg og en konstant følelse af angst.

OCD: Kampen mod tvungne tanker og handlinger

Obsessive-Compulsive Disorder (OCD) er en tilstand, der involverer gentagne og foruroligende tvangstanker og tvangshandlinger. Mennesker med OCD føler sig tvunget til at udføre visse handlinger for at lindre deres angst, selvom de ved, at disse handlinger er unødvendige. Denne tilstand kan have en alvorlig indvirkning på dagligdagen og kan være meget invaliderende.

PTSD: Angst relateret til traume

Posttraumatisk stresslidelse (PTSD) er en type angst, der opstår som reaktion på en traumatisk begivenhed. Mennesker med PTSD kan opleve genoplevelse af traumet, undgåelse af situationer og steder, der minder om traumet, og intens angst og ophidselse. PTSD kan have alvorlige konsekvenser for en persons liv og kræver ofte professionel behandling.

Udløsende faktorer for angst

Angst er en kompleks tilstand, og dens præcise årsag kan være multifaktoriel. Der er en række udløsende faktorer og bidragende elementer, der spiller en rolle i udviklingen af en angstlidelse, herunder:

  1. Genetik: Arvelige faktorer spiller formentlig en rolle i disponeringen for angst. Hvis der er tilfælde af angstlidelser i ens familie, kan man have en øget risiko for at udvikle en lignende tilstand.
  2. Sygdomme: En del sygdomme – fysiske som psykiske og syndromer, har medfølgende anlæg for angst i sig.
  3. Miljømæssige Faktorer: Det miljø, hvor man opvokser og lever, kan påvirke ens risiko for at udvikle angst. Udsættelse for stress, traumatiske begivenheder eller dårlige opvækstbetingelser kan øge sårbarheden for angst.
  4. Stress: Kronisk stress kan være en betydelig udløsende faktor for angst. Langvarig eksponering for stressfaktorer kan overbelaste kroppens naturlige forsvarsmekanismer og føre til angstlidelser.
  5. Traumer: Traumatiske begivenheder, såsom ulykker, overfald, overgreb eller krigsoplevelser, kan have en langvarig indvirkning på en persons mentale sundhed og føre til udviklingen af angst.

Tips til at håndtere angstanfald

  • Tag dig tid til at trække vejret dybt og roligt. Dette beroliger nervesystemet og kan hjælpe med at reducere din hjertefrekvens og dit blodtryk.
  • Tal med dig selv. Fortæl fx dig selv, at det blot er et angstanfald og at det du føler ikke er det der sker. Tal enten højt eller inde i dit hoved.
  • Flyt dig til et sikkert sted, hvor du kan slappe af. Det er okay at trække dig tilbage hvis du har behov for det, mens du håndterer din angst. Men prøv at komme ud igen når du er klar.
  • Tal med en betroet ven eller familiemedlem om, hvordan du har det. Måske kan dine venner hjælpe dig med at sætte tingene i perspektiv, så angsten ikke vokser inde i dit hoved.
  • Prøv at distrahere dig selv med en rolig aktivitet, f.eks. at lytte til musik eller læse en bog. Angst har det med at vokse hvis det får for meget opmærksomhed. Men du skal selvfølgelig ikke gå i lang tid og undertrykke dine følelser. Her og nu kan det dog være godt at lave noget andet hvis du kan.

Hvis du har svært ved at håndtere et angstanfald, bør du søge lægehjælp og lære at håndtere angsten.

Scroll to Top