Ordbog  / Spådomskunst  / Radiesthesi

Radiesthesi

At søge svar med pendul og ønskekvist
Spådomskunst

Radiesthesi er en fællesbetegnelse for at søge svar og skjulte ting med et pendul eller en ønskekvist. Ordet er dannet af latin radius, som betyder stråle, og græsk aisthesis, som betyder sansning. Det kan altså oversættes til evnen til at fornemme stråler.

Bag begrebet ligger en tanke om, at alt omkring os udsender svage stråler eller svingninger. Mennesket kan opfange dem gennem kroppen, men signalerne er så små, at de skal forstærkes. Her kommer redskabet ind: pendulet gør de fine reaktioner synlige som bevægelser, man kan aflæse.

Navnet opstod i Frankrig og tilskrives præsten Alexis Bouly. Hans landsmand Abbé Mermet gjorde metoden kendt med bogen Comment j’opère fra 1935, hvor han fortæller, hvordan han fandt vandårer og bortkomne genstande.

I dag bruges radiesthesi til at lede efter vand, til at få svar på ja/nej-spørgsmål og i arbejdet med diagrammer, krystaller og chakraer. Forskere forklarer pendulets udsving med den ideomotoriske effekt, altså små, ubevidste muskelbevægelser. For mange udøvere er netop det pointen, fordi redskabet dermed bliver en bro til intuitionen.

Relateret læsning

→ Kursus i pendulering

På tværs af traditioner

På engelsk kaldes praksis dowsing. Tyskerne kalder ønskekvisten for Wünschelrute.

Scroll to Top