Ataraxia
Ataraxia er græsk og betyder uforstyrrethed eller sindsro. Det er en tilstand, hvor sindet er roligt og ikke lader sig rive med af bekymring, frygt eller begær.
Ordet forbindes i dag ofte med stoicismen, men det hørte især hjemme hos to andre filosofiske skoler i antikken. Epikur mente, at ataraxia var målet med livet, og at man nåede den ved at leve enkelt og frygtløst. Skeptikerne mente, at man nåede den ved at holde op med at fælde faste domme.
Stoikerne delte ønsket om indre ro, men for dem var roen en følge af at leve klogt og rigtigt, ikke selve målet. Seneca brugte det latinske ord tranquillitas og skrev et helt værk om sindets ro. Hans råd var blandt andet at vælge sine opgaver med omtanke, at holde sig til få, men gode venner og at veksle mellem arbejde og hvile. Så forstået er ataraxia en frugt af den stoiske praksis og ikke noget, man jager direkte.
