Kommunikationsmodeller: Se de 9 modeller for kommunikation

Kommunikationsmodeller er teoretiske rammer, der beskriver og analyserer kommunikationsprocessen mellem en afsender og en modtager. Der er flere forskellige kommunikationsmodeller, der bruges til at forstå og forklare, hvordan information overføres mellem parterne.

Hvad er en kommunikationsmodel?

En kommunikationsmodel er en forenklet og teoretisk repræsentation af den komplekse proces med at formidle og modtage budskaber mellem afsender og modtager. Modellen beskriver de forskellige elementer og trin i kommunikationen og hvordan de interagerer med hinanden. Den hjælper med at forstå og analysere, hvordan information overføres, fortolkes og påvirker deltagerne i en kommunikationssituation. Kommunikationsmodeller kan variere i kompleksitet og fokus, men de er værktøjer til at forklare og undersøge kommunikationens dynamik og bidrager til at forbedre kommunikationseffektiviteten.

Oversigt over kommunikationsmodeller

Hvilke kommunikations modeller findes der?

Lineær kommunikationsmodel
Interaktiv kommunikationsmodel
Transaktionsmodel
Shannon-Weaver kommunikationsmodel
Roman Jakobsons kommunikationsmodel
Lasswell-Braddock kommunikationsmodel
Dances spiralmodel
Berlo’s kommunikationsmodel
Ciceros kommunikationsmodel

1. Lineær kommunikationsmodel

Den lineære kommunikationsmodel er en grundlæggende model, der beskriver kommunikation som en envejsproces fra afsender til modtager. Modellen antager, at kommunikationen foregår i en lige linje uden interaktion eller feedback fra modtageren.

I den lineære kommunikationsmodel er afsenderen ansvarlig for at formulere og sende budskabet gennem et kommunikationsmedium som f.eks. tale, skrift, tv, radio eller avis. Budskabet transporteres gennem mediet og modtages af modtageren.

En af svaghederne ved den lineære model er, at den ikke tager højde for tilbagemelding fra modtageren. Det betyder, at afsenderen ikke har direkte information om, hvordan budskabet bliver opfattet, forstået eller tolket af modtageren. Denne mangel på feedback kan føre til misforståelser eller mislykket kommunikation, da afsenderen ikke har mulighed for at justere eller præcisere budskabet baseret på modtagerens reaktion.

Den lineære kommunikationsmodel er nyttig i visse kontekster, hvor der kun er behov for at levere information eller hvor feedback ikke er afgørende. Men for mere komplekse kommunikationssituationer og for at opnå bedre forståelse og interaktion mellem parterne, kan andre modeller, som f.eks. interaktive eller transaktionsmodeller, være mere velegnede.

2. Interaktiv kommunikationsmodel

Den interaktive kommunikationsmodel er en kommunikationsmodel, der tager højde for feedback og interaktion mellem afsender og modtager. Denne model betragter kommunikation som en tovejsproces, hvor der er en kontinuerlig udveksling af information og respons mellem parterne.

I den interaktive kommunikationsmodel er der ikke kun en afsender og en modtager, men derimod en aktiv dialog mellem parterne. Kommunikationen indebærer ikke kun at sende og modtage beskeder, men også at reagere, stille spørgsmål og give feedback.

Modellen indebærer følgende elementer:

Afsender: Personen eller enheden, der initierer kommunikationen og formidler budskabet.
Budskab: Den information, der ønskes formidlet af afsenderen.
Modtager: Personen eller enheden, der modtager budskabet og reagerer på det.
Feedback: Responsen eller tilbagemeldingen fra modtageren til afsenderen. Feedback kan være både verbal og nonverbal og giver afsenderen mulighed for at forstå, hvordan budskabet er blevet opfattet og forstået.
Kontekst: Den kontekstuelle ramme, hvor kommunikationen finder sted, herunder sociale, kulturelle og psykologiske faktorer, der kan påvirke kommunikationen.

Den interaktive kommunikationsmodel er mere realistisk og nuanceret end den lineære model, da den anerkender vigtigheden af feedback og respons i kommunikationen. Denne model lægger vægt på det gensidige samspil mellem afsender og modtager, hvor begge parter aktivt deltager i kommunikationsprocessen.

Bemærk at den interaktive kommunikationsmodel ikke nødvendigvis er begrænset til to parter, men også kan gælde for gruppe- eller massekommunikation, hvor der er flere deltagere involveret i kommunikationsprocessen.

3. Transaktionsmodel

Transaktionsmodellen er en kommunikationsmodel, der bygger på idéen om, at kommunikation er en gensidig og dynamisk proces, hvor både afsender og modtager er aktive deltagere. Modellen fokuserer på betydningen af kontekst, feedback og gensidig påvirkning i kommunikationen.

I transaktionsmodellen er der ikke en klar opdeling mellem afsender og modtager, men derimod opfattes kommunikation som en konstant udveksling af beskeder og respons mellem deltagerne. Afsenderen sender en besked, som modtageren modtager, tolker og besvarer. Modtageren kan også fungere som en afsender og sende sin egen besked som svar på den oprindelige besked.

Modellen inkluderer følgende elementer:

Afsender: Personen eller enheden, der initierer kommunikationen og sender en besked.
Budskab: Den information eller besked, der formidles af afsenderen.
Modtager: Personen eller enheden, der modtager og tolker budskabet.
Feedback: Responsen eller tilbagemeldingen fra modtageren til afsenderen. Feedback kan være både verbal og nonverbal og giver mulighed for en løbende dialog og justering af budskaber.
Kontekst: Den samlede kontekst, hvor kommunikationen finder sted, herunder sociale, kulturelle og fysiske faktorer, der påvirker kommunikationen.

Transaktionsmodellen betoner, at kommunikation er en aktiv proces, hvor deltagerne gensidigt påvirker hinanden. Den anerkender betydningen af kontekst og omstændigheder, der kan påvirke kommunikationen og dens fortolkning.

Transaktionsmodellen er altså mere kompleks end de tidligere nævnte lineære og interaktive modeller. Den fremhæver den gensidige natur af kommunikation og erkender, at kommunikation ikke blot handler om at sende og modtage budskaber, men om at skabe mening og forståelse gennem en løbende udveksling mellem parterne.

4. Shannon-Weaver-kommunikationsmodellen

Shannon-Weaver-modellen, udviklet af Claude E. Shannon og Warren Weaver, er en af de mest kendte og indflydelsesrige kommunikationsmodeller. Den blev introduceret i deres banebrydende artikel “A Mathematical Theory of Communication” fra 1948 og blev primært udviklet til at forstå informations- og datateknologier samt telekommunikation.

Shannon-Weaver-modellen fokuserer på den tekniske og matematiske side af kommunikation og er ofte betragtet som en ingeniørtilgang til kommunikation. Modellen består af flere centrale elementer:

Afsender: Personen eller enheden, der ønsker at sende et budskab.
Modtager: Personen eller enheden, der skal modtage budskabet.
Budskab: Den information, der skal kommunikeres, og som afsenderen ønsker at formidle til modtageren.
Kanal: Den fysiske eller tekniske metode, der anvendes til at overføre budskabet fra afsenderen til modtageren. Dette kan være trådløs kommunikation, telefonlinjer, kabler osv.
Kode: Den måde, hvorpå budskabet er repræsenteret eller kodet, f.eks. som tal, tekst, billeder eller lyd.
Dekode: Processen, hvorved modtageren oversætter og forstår budskabet fra afsenderen ved at afkode den anvendte kode.
Støj: Enhver form for forstyrrelse, der kan påvirke eller forvrænge budskabet under transmissionen. Det kan være støj på linjen, distraktioner, fejl i koden osv.

Shannon-Weaver-modellen forsøger at kvantificere og måle information og overførslen heraf ved hjælp af matematiske begreber som bits og kanalkapacitet. Modellen har haft stor indflydelse på udviklingen af telekommunikation, datateknologi og informationsvidenskab generelt. Den understreger betydningen af effektiv kodning og påvisning og reducering af støj for at opnå nøjagtig overførsel af information.

Shannon-Weaver-modellen er primært en teknisk model og beskriver ikke fuldt ud den kompleksitet, der er involveret i menneskelig kommunikation, herunder sociale, kulturelle og psykologiske faktorer. Andre kommunikationsmodeller som den interaktive eller transaktionsmodel kan supplere Shannon-Weaver-modellen for at tage højde for disse aspekter.

5. Roman Jakobsons kommunikationsmodel

Roman Jakobson (1896-1982) var en russisk-amerikansk lingvist og sprogforsker, der gjorde betydelige bidrag til feltet kommunikationsteori og strukturalistisk lingvistik. Han var en af grundlæggerne af Pragskolen, der var kendt for sin analyse af sproget og kommunikationen.

En af Jakobsons mest kendte bidrag er hans kommunikationsmodel, der blev præsenteret i 1960’erne. Modellen fokuserede på seks forskellige funktioner eller aspekter af sproget og kommunikationen:

Referentiel funktion (referential function): Fokus på indholdet eller referenten i en meddelelse. Den referentielle funktion handler om at formidle information eller repræsentere verden objektivt.
Expressiv funktion (expressive function): Fokus på talerens eller afsenderens følelser, holdninger og subjektive udtryk. Den expressive funktion handler om at udtrykke talerens indre tilstand eller følelser.
Konativ funktion (conative function): Fokus på modtageren eller lytteren af meddelelsen. Den konative funktion handler om at påvirke modtageren og opnå en bestemt respons eller handling.
Faktisk funktion (phatic function): Fokus på at etablere eller opretholde kommunikationskanalen eller forholdet mellem afsender og modtager. Den faktiske funktion handler om at etablere kontakt og opretholde sociale relationer.
Metasproglig funktion (metalinguistic function): Fokus på at diskutere eller reflektere over sproget som et objekt. Den metasproglige funktion handler om at tale om selve sproget, dets regler og betydninger.
Poetisk funktion (poetic function): Fokus på den æstetiske eller kunstneriske dimension af sproget og kommunikationen. Den poetiske funktion handler om at skabe sprogkunstværker, som fremhæver form og udtryk.

Jakobsons kommunikationsmodel understreger betydningen af disse forskellige funktioner og viser, hvordan de kan være aktive i forskellige kommunikationssituationer. Modellen har haft indflydelse på kommunikationsteori og har bidraget til en dybere forståelse af sprogets funktioner og kommunikationens kompleksitet.

6. Lasswell-Braddock kommunikationsmodel

Lasswell-Braddock-modellen er en kommunikationsmodel, der blev udviklet af Harold D. Lasswell og senere forfinet af R. Braddock. Modellen blev først præsenteret af Lasswell i 1948 og fokuserede oprindeligt på politisk kommunikation og propaganda.

Lasswell-Braddock-modellen søger at besvare flere centrale spørgsmål i forbindelse med kommunikation:

Hvem: Denne del af modellen handler om afsenderen eller de personer, der er ansvarlige for at initiere og formidle budskabet. Det drejer sig om at forstå afsenderens identitet, rolle og intentioner.
Siger hvad: Dette spørgsmål fokuserer på selve budskabet eller informationen, der kommunikeres. Det handler om at analysere indholdet af budskabet og de ideer, der formidles.
Gennem hvilket medium: Her undersøges det kommunikationsmiddel, der anvendes til at overføre budskabet. Det kan være medier som aviser, radio, tv, sociale medier osv.
Til hvem: Denne del handler om modtagerne eller målgruppen for kommunikationen. Det handler om at forstå modtagerens karakteristika, holdninger, værdier og interesser.
Med hvilken effekt: Dette spørgsmål adresserer den forventede eller observerede virkning af kommunikationen. Det handler om at evaluere, hvordan budskabet påvirker modtagerne og opnår sine mål.

Senere påpegede R. Braddock, at omstændigheder og formål også skulle tages i betragtning i kommunikationsprocessen. Disse elementer henviser til konteksten, hvor kommunikationen finder sted, og de specifikke mål, som afsenderen ønsker at opnå.

Lasswell-Braddock-modellen er primært udviklet med fokus på massemedier og politisk kommunikation. Denne model er ikke velegnet til at forstå interpersonel kommunikation eller den kompleksitet, der er involveret i tovejsinteraktion mellem individer. For at analysere interpersonel kommunikation er modeller som den interaktive eller transaktionsmodel mere hensigtsmæssige, da de tager højde for den gensidige og dynamiske karakter af sådanne kommunikationsprocesser.

7. Dances spiralmodel

Frank E.X. Dance udviklede i 1967 en kommunikationsmodel kendt som spiralmodellen, der tager højde for den tidsmæssige udvikling af et kommunikativt samspil. Spiralmodellen anerkender, at kommunikation er en proces, der udvikler sig over tid.

I modsætning til Osgood-Schramm-modellen fokuserer spiralmodellen ikke på intentionaliteten i budskabet, det vil sige afsenderens bevidste hensigt med at sende budskabet. I stedet lægger modellen vægt på den dynamiske og udviklende karakter af kommunikation mellem afsender og modtager.

Ved at integrere Osgood-Schramm-modellen i spiralmodellen anerkender forskere som Lars von der Lieth, Rolf Kuschel og Arne Friemuth Petersen i 1993, at kommunikation kan forstås som et processuelt forhold mellem afsender og modtager, der kontinuerligt udvikler sig. Modellen tager også højde for, at et budskab kan sendes og modtages med både tilsigtet og utilsigtet virkning.

Spiralmodellen fremhæver altså, at kommunikation er mere end blot en envejsproces og at den udvikler sig over tid. Modellen fanger det dynamiske aspekt af kommunikation og anerkender, at budskaber kan have både bevidste og ubevidste effekter på modtageren.

8. Berlo’s kommunikationsmodel

Berlo’s kommunikationsmodel er en kommunikationsmodel udviklet af David Berlo, der fokuserer på den menneskelige kommunikation og dets forskellige elementer. Modellen blev først præsenteret i 1960’erne og har siden været en populær ramme for at forstå kommunikation i forskellige kontekster.

Berlo’s kommunikationsmodel består af fem elementer:

Kilde (afsender): Personen eller enheden, der ønsker at formidle et budskab. Kilden skal have en intention om at kommunikere og vælge en passende form og kanal til at overføre budskabet.
Kode (budskab): Budskabet eller informationen, der ønskes formidlet af kilden. Budskabet kan være i form af ord, symboler, billeder, gestik eller andre former for kommunikation.
Kanal: Den kommunikationskanal eller det medium, der anvendes til at overføre budskabet fra kilden til modtageren. Kanaler kan være både verbale (samtale, telefon) og nonverbale (kropssprog, skriftligt) samt en kombination af begge.
Modtager: Personen eller enheden, der modtager budskabet fra kilden. Modtageren skal være i stand til at afkode budskabet ved at bruge deres sprog, kulturelle forståelse og kontekstuel viden.
Virkning: Resultatet eller effekten af kommunikationen på modtageren. Virkningen kan være en ændring i adfærd, opfattelse, holdninger eller tanker hos modtageren.

Berlo’s kommunikationsmodel understreger også betydningen af kontekst, der påvirker og formidler kommunikationen. Konteksten kan omfatte faktorer som kulturelle normer, sociale relationer, fysisk miljø og tidspunkt for kommunikationen.

Denne model er blevet bredt anvendt inden for kommunikationsforskning og praksis, da den giver en helhedsorienteret tilgang til at analysere kommunikationens forskellige aspekter og betydning. Den hjælper med at forstå, hvordan budskaber bliver formidlet og modtaget i forskellige kommunikationssituationer.

9. Ciceros kommunikationsmodel

Ciceros kommunikationsmodel, også kendt som retorisk trekant eller rhetorica docens, er en kommunikationsmodel, der blev udviklet af den romerske taler og filosof Marcus Tullius Cicero (106-43 f.Kr.). Cicero anses for at være en af de tidligste teoretikere inden for retorik og kommunikation.

Ciceros kommunikationsmodel bygger på tre centrale elementer:

Orator (taler): Den person, der formidler budskabet eller talen. Oratoren skal have de nødvendige retoriske færdigheder til at overbevise, informere eller underholde publikum.
Auditor (lytter): Publikum eller modtagerne af talen. Auditors holdninger, forventninger og reaktioner spiller en afgørende rolle i kommunikationsprocessen.
Res (tingen): Emnet eller det, der bliver talt om. Res refererer til indholdet, ideen eller det overbevisende argument, som taleren præsenterer for publikum.

Ciceros model lægger vægt på at forstå publikum og tilpasse talen til deres behov og interesser. Taleren skal også formidle budskabet effektivt ved hjælp af retoriske strategier og overbevisningsmetoder.

Ciceros kommunikationsmodel har haft en betydelig indflydelse på udviklingen af efterfølgende kommunikationsteorier og modeller. Den lægger fundamentet for forståelsen af talerens rolle, publikums betydning og indholdets relevans i kommunikationen. Selvom modelens fokus primært er retorisk tale, er dens principper og principper blevet udvidet og tilpasset til forskellige former for kommunikation gennem historien.

Hvad bruger man kommunikationsmodeller til?

Kommunikationsmodeller bruges til at analysere, forstå og forklare kommunikationsprocessen mellem afsender og modtager. De tjener som teoretiske rammer og værktøjer til at undersøge, hvordan information bliver formidlet, modtaget, og forstået mellem parterne.

Her er nogle af de vigtigste anvendelser af kommunikationsmodeller:

Analyse: Kommunikationsmodeller bruges til at analysere og undersøge kommunikationssituationer. Ved at anvende en model kan man identificere og studere de forskellige elementer, der er involveret i kommunikationen, såsom afsender, budskab, kanal, modtager og feedback. Dette giver en dybere forståelse af, hvordan kommunikationen fungerer og hvilke faktorer der påvirker den.
Diagnose: Kommunikationsmodeller kan hjælpe med at diagnosticere og identificere problemer eller udfordringer i kommunikationen. Ved at analysere kommunikationsprocessen kan man identificere eventuelle barrierer, misforståelser eller mangler i budskabsformidlingen og modtagelsen. Dette gør det muligt at identificere områder, der kræver forbedring eller justering.
Design: Kommunikationsmodeller kan anvendes til at designe og planlægge effektive kommunikationsstrategier. Ved at forstå, hvordan budskaber bedst kan formuleres, hvilke kanaler der er mest hensigtsmæssige og hvordan man kan sikre, at modtagerne forstår og reagerer positivt på budskabet, kan man skabe mere målrettet og effektiv kommunikation.
Undervisning og læring: Kommunikationsmodeller bruges også i undervisningssammenhænge til at lære studerende eller deltagere om kommunikationsprocessen. Ved at introducere modellerne kan man hjælpe med at forklare de forskellige trin og elementer i kommunikationen og øge bevidstheden om vigtigheden af effektiv kommunikation.
Forskning: Kommunikationsmodeller danner grundlag for forskning inden for kommunikationsvidenskab og relaterede områder. Ved at anvende og tilpasse eksisterende modeller eller udvikle nye modeller kan forskere undersøge og undersøge forskellige aspekter af kommunikationen, herunder effekter, indflydelse, kontekstuelle faktorer og sociale dynamikker.

Kort sagt bruges kommunikationsmodeller til at analysere, forstå, designe og forbedre kommunikationen i forskellige sammenhænge, lige fra personlig interaktion til organisatorisk kommunikation og massekommunikation. De giver struktur og indsigt i den komplekse proces med at udveksle information og ideer mellem mennesker.

Hvordan bliver man bedre til at kommunikere målrettet?

At blive bedre til at kommunikere målrettet kræver bevidsthed, øvelse og refleksion. Her er nogle tips, der kan hjælpe dig med at forbedre din målrettede kommunikation:

Kend dit formål: Før du kommunikerer, skal du have klarhed over dit formål. Hvad ønsker du at opnå med din kommunikation? Vær tydelig på dine mål, om det er at informere, overbevise, motivere eller noget andet.
Kend dine modtagere: Forstå dine modtagere – deres interesser, behov, baggrund og forventninger. Jo bedre du kender dine modtagere, desto bedre kan du tilpasse din kommunikation til deres perspektiver og interesser.
Vælg passende kanaler og medier: Identificer de mest hensigtsmæssige kanaler og medier til at nå dine modtagere. Tænk over, hvilke platforme eller metoder der bedst når ud til din målgruppe og får din besked igennem.
Vær klar og præcis: Vær konkret og præcis i din kommunikation. Undgå unødvendige detaljer eller forvirrende formuleringer. Vær fokuseret og brug enkle og letforståelige ord og sætninger.
Tilpas din stil og tone: Tilpas din kommunikationsstil og tone til dine modtagere og konteksten. Vær bevidst om, om du skal være mere formel, afslappet, entusiastisk eller autoritativ afhængigt af situationen og modtagerne.
Lyt og tilpas: Vær opmærksom på feedback og reaktioner fra dine modtagere. Lyt aktivt til deres behov, spørgsmål eller bekymringer. Tilpas din kommunikation undervejs for at sikre, at du adresserer deres behov og skaber en meningsfuld forbindelse.
Vær opmærksom på kropssprog og nonverbal kommunikation: Kommunikation handler ikke kun om ord. Vær opmærksom på dit kropssprog, toneleje, mimik og andre nonverbale signaler, da de kan påvirke måden, din kommunikation bliver opfattet på. Sørg for, at dit kropssprog er i overensstemmelse med dine ord og intentioner.
Øv dig: Øvelse gør mester. Øv dig på at kommunikere målrettet ved at deltage i samtaler, præsentere foran en gruppe eller skrive klare og effektive meddelelser. Jo mere du øver dig, desto bedre vil du blive til at tilpasse din kommunikation efter behov.
Få feedback: Bed om feedback fra dine modtagere eller fra personer, der kan give dig konstruktive input. Vær åben for konstruktiv kritik og brug den til at forbedre din kommunikation.
Vær selvbevidst og reflekterende: Vær opmærksom på dine egne kommunikationsvaner og reflekter over, hvordan de påvirker dine resultater. Identificer områder, hvor du kan forbedre dig, og arbejd aktivt på at udvikle dine kommunikationsfærdigheder.

Husk, at kommunikation er en løbende proces, og det kræver tålmodighed og vedholdenhed at blive bedre til at kommunikere målrettet. Ved at være bevidst om dine mål, dine modtagere og dine kommunikationsmønstre kan du gradvist forbedre din evne til at nå ud med dine budskaber på en mere effektiv og målrettet måde.