Histrionisk personlighedsforstyrrelse: Histrionisk personlighedsstruktur gennemgået

Histrionisk personlighedsforstyrrelse (HPD) er en psykisk lidelse, der er kendetegnet ved et mønster af overdrevet dramatisk og emotionel adfærd. Mennesker med HPD har en stærk trang til at være centrum for opmærksomhed og har tendens til at søge bekræftelse og ros fra andre.

Histrionisk personlighedsstruktur

Histrionisk (histriō) betyder oversat fra latin gøgleragtig eller skuespilleragtig er bedre betegnende. På dansk benævnes det ofte “hysterisk”.

Følgende er nogle af de typiske træk ved histrionisk personlighedsforstyrrelse eller personlighsstruktur som det typisk kaldes i dag:

  1. Behov for opmærksomhed: En person med HPD vil ofte være meget fokuseret på at blive bemærket og vil gøre næsten alt for at være i centrum for opmærksomhed. De kan overdrive deres følelser og udtryk for at tiltrække opmærksomhed fra andre.
  2. Dramatiske adfærdsmønstre: Personer med HPD har en tendens til at udtrykke sig på en dramatisk og teatralsk måde. De kan overdrive følelsesmæssige reaktioner, vise overdrevne gestus og tale på en meget følelsesladet og farverig måde.
  3. Overfladisk og flygtig følelsesmæssig reaktion: De følelser, som mennesker med HPD udviser, kan virke dybe og intense, men de er ofte flygtige og mangler dybde. De kan hurtigt skifte fra en følelse til en anden uden en reel årsag.
  4. Behov for bekræftelse: Personer med HPD har et stort behov for at blive bekræftet og rost af andre. De kan være afhængige af andres meninger og godkendelse for at føle sig værdifulde og betydningsfulde.
  5. Overdreven seksualitet: Seksualitet spiller ofte en stor rolle hos personer med HPD. De kan opføre sig flirtende, seksuelt provokerende eller udfordrende for at tiltrække opmærksomhed og bekræftelse.
  6. Svært ved at opretholde stabile relationer: Mennesker med HPD kan have problemer med at opretholde stabile og dybe relationer. Deres behov for konstant opmærksomhed og bekræftelse kan skabe problemer i deres interpersonelle forhold.

Det er vigtigt at bemærke, at en person selvfølgelig kun kan diagnosticeres med histrionisk personlighedsforstyrrelse af en kvalificeret mental sundhedsperson.

Hvordan genkender man en person med histrionisk personlighedsforstyrrelse

Det kan være svært at genkende en person med histrionisk personlighedsforstyrrelse, da nogle af symptomerne på lidelsen kan være almindelige træk hos mange mennesker. Det kræver en grundig vurdering af en kvalificeret psykolog eller psykiater for at stille en korrekt diagnose.

Dog er der nogle tegn og symptomer, som kan være karakteristiske for histrionisk personlighedsforstyrrelse, og som kan give et indtryk af, at en person kan lide af forstyrrelsen:

  1. Konstant behov for opmærksomhed og bekræftelse fra andre.
  2. Overdreven dramatisk og teatralsk adfærd.
  3. Fortæller dramatiske historier (ofte ikke sande, eller kun delvist sandfærdige), men går ikke i detaljer i dem.
  4. Brug af fysisk udseende og seksualitet til at tiltrække opmærksomhed.
  5. Manglende dybde i følelser og svært ved at opretholde stabile relationer.
  6. Overdreven bekymring om at blive forladt og afvist.
  7. Tendens til at overreagere på småting og vise overdreven følelsesmæssig reaktion på situationer, der normalt ikke ville fremkalde en sådan reaktion.

Det er vigtigt at bemærke, at selvom en person kan udvise nogle af disse symptomer, betyder det ikke nødvendigvis, at de lider af histrionisk personlighedsforstyrrelse. Det kræver en grundig vurdering af en kvalificeret mental sundhedsprofessionel at stille en korrekt diagnose og tilbyde passende behandling.

Forstå masken: Personen bag personlighedsforstyrrelsen

En af de største udfordringer ved at forstå HPD er netop at se forbi masken af drama og opmærksomhedssøgende adfærd, og i stedet fokusere på de underliggende faktorer. Personer med HPD kan ofte føle sig usikre på sig selv og deres evner, og de kan have et dybt behov for at blive anerkendt og bekræftet af andre. Dette kan føre til en række problematiske adfærdsmønstre, såsom overdrevet flirtende eller seksuel adfærd, manipulation af andre for at opnå opmærksomhed og drama for at tiltrække opmærksomhed.

Men selvom disse adfærdsmønstre kan virke irriterende eller irrationelle, er det vigtigt at huske, at de ofte kommer fra et sted med dyb følelsesmæssig smerte og usikkerhed. Personer med HPD har brug for hjælp til at udvikle mere sunde og afbalancerede måder at opnå anerkendelse og føle sig selvsikre på.

Forståelse af masken af HPD kræver en kombination af psykologisk viden og empati. Det er vigtigt at anerkende, at personer med HPD lider, og at deres adfærdsmønstre kommer fra et sted med smerte og usikkerhed. Ved at vise støtte og empati kan man hjælpe personer med HPD med at udvikle mere sunde og afbalancerede adfærdsmønstre og opnå en bedre livskvalitet.

Sammen med personlighedsforstyrrelsen ses ofte overforbrug af rusmidler, spiseforstyrrelser og depression, hvilket kaldes komorbiditet – og dækker over at man ser flere “sygdomme” samtidigt.

Hvad er årsagen til histrionisk personlighedsforstyrrelse?

Årsagerne til HPD er ikke fuldt ud forstået, komplekse og multifaktorielle, og det er sandsynligt, at en kombination af genetiske, neurobiologiske og miljømæssige faktorer spiller en rolle. Det er ikke muligt at fastslå en enkelt specifik årsag for denne personlighedsforstyrrelse. Forskning tyder på, at en kombination af genetiske, neurobiologiske og miljømæssige faktorer kan bidrage til udviklingen af HPD.

Her er nogle af de mulige årsager:

  1. Genetik: Der kan være en genetisk disposition for HPD, hvor visse gener kan øge sårbarheden over for udviklingen af personlighedsforstyrrelser generelt, herunder HPD. Studier har vist en vis grad af familiær disposition, hvor personer med en familiær historie af HPD har en højere risiko for at udvikle tilstanden.
  2. Neurobiologiske faktorer: Forskning indikerer, at neurobiologiske faktorer kan spille en rolle i udviklingen af HPD. Der er undersøgelser, der tyder på, at ændringer i hjernens struktur og funktion, især i områder, der er involveret i regulering af følelser og belønningsmekanismer, kan bidrage til udviklingen af HPD.
  3. Tidlige barndomsoplevelser: Miljømæssige faktorer, især tidlige barndomsoplevelser, kan spille en betydningsfuld rolle i udviklingen af HPD. Traumatiske eller upassende oplevelser, såsom følelsesmæssig forsømmelse eller misbrug, kan påvirke udviklingen af personligheden og føre til udviklingen af HPD senere i livet. Manglende opmærksomhed eller overdreven ros fra forældre eller omsorgspersoner kan også bidrage til udviklingen af opmærksomhedssøgende adfærdsmønstre.
  4. Samfundsmæssige faktorer: Sociale og kulturelle faktorer kan også spille en rolle i udviklingen af HPD. Samfund (eller blot familier), der lægger vægt på eksternalisering af succes og værdi i form af opmærksomhed, berømmelse eller udseende, kan skabe en kontekst, hvor HPD adfærdsmønstre trives.

Hvordan behandles histrionisk personlighedsforstyrrelse?

Behandlingen af histrionisk personlighedsforstyrrelse (HPD) involverer typisk terapeutisk intervention, herunder individuel terapi og nogle gange gruppebehandling. De mest almindeligt anvendte terapiformer til behandling af HPD er kognitiv adfærdsterapi (KAT) og dialektisk adfærdsterapi (DAT). Her er nogle af de behandlingsmetoder, der ofte anvendes:

  1. Kognitiv adfærdsterapi (KAT): KAT sigter mod at identificere og ændre negative eller destruktive tankemønstre og adfærd, der er forbundet med HPD. Terapeuten arbejder sammen med personen for at udforske og udfordre overdrevne eller skæve opfattelser af sig selv, andre og verden generelt. Målet er at erstatte uhensigtsmæssige tanker og adfærd med mere realistiske og sunde mønstre.
  2. Dialektisk adfærdsterapi (DAT): DAT er en terapeutisk tilgang, der er udviklet til at hjælpe personer med at håndtere intense følelser og udvikle mere effektive kommunikations- og mestringsstrategier. Terapien involverer ofte individuelle sessioner samt gruppebehandling, hvor personen lærer at regulere deres følelser, håndtere konflikter og etablere mere stabile relationer.
  3. Støttende terapi: Støttende terapi kan være nyttig for personer med HPD, da det giver en støttende og ikke-dømmende atmosfære, hvor personen kan udforske deres følelser, relationer og livsudfordringer. Terapeuten fungerer som en støttende figur, der hjælper med at skabe et trygt rum og støtter personen gennem deres personlige vækst og udvikling.
  4. Sociale færdighedstræning: Da personer med HPD kan have svært ved at opretholde stabile relationer og etablere sunde sociale interaktioner, kan sociale færdighedstræning være nyttig. Dette kan omfatte træning i at etablere og opretholde grænser, forbedre kommunikationsevner og udvikle sunde interpersonelle færdigheder.

Det er vigtigt at huske, at behandlingen bør tilpasses individuelt, og at en terapeut eller psykiater vil udvikle en behandlingsplan baseret på den enkelte persons specifikke behov og situation. Medicin kan også overvejes i nogle tilfælde, især hvis der er samtidige lidelser som angst eller depression, der kræver farmakologisk intervention.

Pårørende til en person med histrionisk personlighedsstruktur

At være pårørende til en person med histrionisk personlighedsstruktur kan være udfordrende, da de ofte har et stort behov for opmærksomhed og bekræftelse. Der er dog måder, hvorpå du kan håndtere og støtte dem bedst muligt:

Uddannelse og forståelse: Tag dig tid til at lære om histrionisk personlighedsstruktur. Jo mere du forstår lidelsen, desto bedre rustet er du til at håndtere de udfordringer, der kan opstå. Søg information fra pålidelige kilder og tal eventuelt med fagfolk for at få indsigt og vejledning.

Fasthold dine grænser: Det er vigtigt at have sunde og klare grænser, når du er pårørende til en person med HPD. Vær opmærksom på dine egne behov og sørg for at kommunikere klart og respektfuldt om dine grænser. Dette hjælper med at opretholde en sund dynamik og beskytte dit eget velbefindende.

Øv empati og forståelse: Det kan være gavnligt at prøve at forstå de underliggende følelsesmæssige behov og usikkerheder, som personen med HPD måske oplever. Vis empati, lyt aktivt og prøv at sætte dig i deres sted. Dette kan bidrage til at skabe en mere forstående og accepterende atmosfære.

Vær opmærksom på egen velvære: Det er vigtigt at tage vare på din egen velvære som pårørende. Sørg for at finde tid til selvpleje og aktiviteter, der bringer dig glæde. Det kan også være gavnligt at søge støtte fra andre pårørende eller at deltage i støttegrupper, hvor du kan dele dine oplevelser og finde gensidig forståelse.

Vær tålmodig og realistisk: Husk, at ændringer ikke sker over natten, og at personer med HPD kan have brug for tid og støtte til at arbejde med deres udfordringer. Vær tålmodig, realistisk og anerkendelse af de små fremskridt, der bliver gjort.

Søg professionel hjælp: Hvis du som pårørende føler dig overvældet eller har svært ved at håndtere situationen, kan det være gavnligt at søge professionel hjælp. En terapeut eller rådgiver kan give dig værktøjer og strategier til bedre at håndtere de udfordringer, der opstår.

Kendte personer med histrionisk personlighedsforstyrrelse

Desværre hører vi kun om ekstreme personer med denne personlighedsforstyrrelse, men der er mange der lever nogenlunde almindelige liv med lidelsen.

Marilyn Monroe en berømt skuespillerinde og ikon, viste nogle adfærdsmønstre, der kan være kendetegnende for HPD.

Christina Aistrup Hansen, sygeplejerske som blev dømt for mordforsøg på patienter på Nykøbing Falster sygehus.

Susanne Hein Kristensen sosu-assistent, dømt for drabsforsøg.

Scroll to Top